Seneste nyt

fra Nordjylland

Buschauffør kørte ind i husgavl og stak af

 Buschauffør kørte ind i husgavl og stak af

En buschauffør håbede sent tirsdag eftermiddag på, at han kunne slippe fra sin ugerning på Søråvej i Agersted ved Dronninglund. 

Han kom forkert ind i et venstresving, og det betød, at han ramte et hus undervejs i svinget. Bussen ramte husets gavl og gav ifølge vagthavende hos Nordjyllands Politi Lau Larsen "et ordentligt tryk". 

Men i stedet for at give sig til kende fortsatte buschaufføren videre på ruten, som om intet var hændt. 

- Men der var nogle hjemme i huset, og de så rutebusnummeret, og via den vej fandt vi så frem til chaufføren, siger Lau Larsen. 

Chaufføren blev derefter sigtet for overtrædelse af færdselsloven. 

Der var ingen personskade ved situationen.