Færdselsuheld i Store Vildmose

To biler er onsdag morgen kørt sammen på Taffelgårdsvej.

To biler var ved 08-tiden i dag impliceret i et færdselsuheld i Store Vildmose.

Uheldet skete klokken 8.13 på Taffelgårdsvej, hvor to biler stødte sammen.

- Tilsyneladende har de kørt i samme retning, så den ene bil er kørt op bag i den anden, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Han fortæller, at der efter de første oplysninger ikke er personskade i forbindelse med uheldet, og at personerne er kommet ud af bilerne ved egen hjælp.

Vagtchefen kender ikke det præcise antal personer, der var i bilerne.

Sammenstødet resulterede i, at bilernes airbag blev udløst.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland