Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læge nægter at have fejlet

Foto: Arkivfoto

Mette Nielsen fra Hals fik i 2020 konstateret den sjældne sygdom Myasthenia Gravis - noget, som en blodprøve indikerede fem år tidligere.

Mette Nielsen fra Hals er netop blevet tilkendt 80.000 kroner fra Patienterstatningen.

I 2015 pegede et blodprøvesvar på, at hun led af den sjældne sygdom Myasthenia Gravis, men der blev aldrig fulgt op på blodprøven, og i fem-seks år levede Mette Nielsen i det, hun selv kalder "helvede", inden diagnosen endelig blev stillet i 2020 af en anden neurolog. 

Se indslaget om erstatning til Mette Nielsen her.

I afgørelsen fra Patienterstatningen bliver ansvaret for den forsinkede diagnosticering placeret hos neurolog Martin Kelkelund, som afsluttede behandlingen uden at afklare, hvad Mette fejlede.

Neurolog Martin Kelkelund har ikke haft mulighed for at stille op foran kamera og besvare TV2 Nords spørgsmål i sagen, fordi han har været i USA. Han har desuden ikke ønsket at blive interviewet via en netforbindelse. 

Han har i stedet accepteret vores tilbud om et skriftligt interview, som vi bringer i dets fulde og uredigerede længde. 

Spørgsmål: Patienterstatningen skriver til dig som “Ansvarligt behandlingssted”. Hvad er din kommentar til Patienterstatningens afgørelse?

Svar: Jeg er uenig og uenig i de præmisser som Patienterstatningen ligger til grund. Man tager slet ikke stilling til patientens eget ansvar for at følge en udredning eller ansvaret hos patientens egen læge. Jeg mener faktisk, at afgørelsen er udtryk for dårlig juridisk håndværk.

Spørgsmål: Erkender du ansvaret for, at den afgørende blodprøve aldrig fik indflydelse på Mettes behandling?

Svar: Nej. Patienten udebliver fra aftaler og ender pga. dette med at blive afsluttet her i klinikken. Patienten får ej heller taget blodprøver i første omgang. Hun skal mindes om, og da de endelig bliver taget hos egen læge, får jeg aldrig svaret. Svarene går til egen læge incl. den omtalte speciel blodprøve i relation til Myastenia Gravis. Da patienten flere uger efter afslutning her i klinikken, idet hun udebliver, kontakter klinikken får hun meddelt, at vi gerne følger op på det hele men det kræver en ny henvisning fra egen læge. Herefter hører vi aldrig mere fra patienten. Man skal være klar over, at det at gå hos en speciallæge er ikke det samme som at have et forløb hos egen læge. Til speciallæge kræves en henvisning som har en vis varighed, og der er knyttet nogle ydelser, regler og funktioner til denne. Når man som patient afsluttes så overgår behandlingsansvaret utvetydigt til egen læge. Derudover kan man godt have Myastenia Gravis med en negativ blodprøve, hvorfor udredningen af denne tilstand ikke er så simpel, som det måske lyder. Det kræver dog at patienten samarbejder.

Spørgsmål: Hvem mener du bærer hovedansvaret?

Svar: Det gør primært patientens lægehus som har rettet i, hvem som skulle modtage blodprøvesvar, men patienten har så sandelig også et ansvar. Som patient har man et ansvar for eget helbred, så længe man ikke er umyndiggjort eller dement. Patienten lader stå til i årene efter på trods af, at hun oplagt burde have søgt speciallæge igen. Den her sag er en erstatningssag og med Patienterstatningens afgørelse, umyndiggør man patienten. I alle andre erstatningsmæssige sager vil man jo kigge på, hvad skadelidte selv har gjort for at minimere skaden. Patienten har intet gjort. Hun udebliver uden afbud fra aftaler med efterfølgende undskyldninger om, at hun skulle på arbejde.

Spørgsmål: Hvordan har du det med, at spørgsmålet om en evt. fejl er forældet efter fem år - og altså i dette tilfælde først blev erkendt, da det var for sent?

Svar: Jeg mener som udgangspunkt at de 5 år er rimelige. Det handler også om retssikkerheden for dem der klages over. Som årene går bliver hukommelsen dårligere og nuancer af et sagsforløb kan gå tabt. Vi har her i klinikken tradition for at udarbejde udførlige journaler, hvilket jeg da kun kan være glad for i denne sag.

Spørgsmål: Nu placerer Patienterstatningen ansvaret hos dig. Havde du foretrukket en lægefaglig afgørelse?

Svar: Patienterstatningen tager sig i virkeligheden alene stilling til det erstatningsmæssige. Man kan sagtens få tilkendt erstatning uden der er sket en fejl. Det er derfor man i Danmark har Patienterstatningen som tager sig af det erstatningsmæssige, og Styrelsen for Patientklager som tager sig af evt. fejl udført af autoriserede sundhedspersoner. Der er flere eksempler på, at Patienterstatningen udtaler lægefaglig kritisk som siden hen underkendes af Styrelsen for Patientklager, idet sidstnævntes sagsbehandling er meget mere grundig og nuanceret i relation til det lægefaglige. Patienterstatningen roder sig ud i noget i den her afgørelse, som jeg mener ikke er korrekt, så en ordentlig lægefaglig gennemgang havde været på sin plads.

Spørgsmål: Hvilken lære synes du man kan drage af denne sag - og hvilken lære drager du selv?

Svar: Jeg havde da gerne været denne sag foruden, men sådanne sager afføder altid selvransagelse hos alle læger incl. mig selv. Vi er ikke blevet læger i et ønske om at skade patienterne. Patientsikkerhed er alfa omega. Her i klinikken har vi endnu engang gennemgået alle vores skriftlige procedure og rutiner. Vi har ikke kunnet optimere det yderligere. Behandlingsansvaret for blodprøvesvar overgik til egen læge den dag, hvor man rettede i, hvem som skulle modtage svar og den dag, hvor patienten blev afsluttet her i klinikken til egen læge. Det er og bliver altså non-diskutabelt. Derudover rejser sagen interessante spørgsmål om patientansvar. Når du som patient ikke følger en udredning eller udebliver, hvem har så ansvaret ? Jeg mener, det er patienten selv. Patienten er hverken under myndighedsalder, kognitiv svækket eller særlig social udsat. Vores sundhedsvæsen er ikke en børnehave med ubegrænsede ressourcer. 

Læs Mette Nielsens reaktion på Martin Kelkelunds svar her:


Lang næse? Nordjysk band i fare for at miste millioner

Foto: Torben Hedemose

Nordkraft Big Band fik godt og vel tre millioner kroner i støtte i 2023.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, siger folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Det betyder rent ud sagt, at mens man prioriterer at give penge til orkestre i Hovedstadsområdet, står Nordjylland bagerst i køen.

Årets taber igen, igen

Hos Nordkraft Big Band mærker de konsekvensen af netop det, fordi bandet står til at blive sløjfet fra næste års finanslov. Det ellers succesfulde band, der tager hele Nordjylland rundt og spiller, har ellers de seneste to år modtaget støtte, men d. Det vil sige, at Nordkraft Big Band fra 2025 igen er afhængig af midler fra fonde, der vil støtte projektet om en pendant til Aalborg Symfoniorkester.

- Det er ligesom at sammenligne håndbold og fodbold. Begge spiller med en bold, men alligevel er det ret forskelligt, siger Peter Lund Paulsen, manager og trommeslager i Nordkraft Big Band, om forskellen mellem Aalborg Symfoniorkester og hans eget band.

Men når I år efter år ikke prioriteres på finansloven, er det så ikke et tegn på, at der bare ikke er efterspørgsel efter et band som jeres?

- Nej, det oplever jeg ikke. Jeg har det faktisk lige modsat. Der er ret stor efterspørgsel på det, vi laver, og vi har mange gode samarbejder i stort set alle nordjyske kommuner. Jeg mener derimod, at der ikke er en velvillighed fra politikerne på Christiansborg om at sende penge til Nordjylland, svarer Peter Lund Paulsen.

Se indslaget om Nordkraft Big Band her:

International anerkendelse

Bandet har da også - trods en evig kamp om statslig støtte - formået at tiltrække den anerkendte jazzsaxofonist Remy Le Boeuf fra USA. Han har de sidste par år været chefdirigent for Nordkraft Big Band og ser et stort potentiale i orkestret.

- Det her band udvider sig, og det får mere og mere anerkendelse globalt, så jeg tænker, at hvis man fjerner støtten til bandet nu, vil det være forfærdeligt. Ikke kun for Danmark, men for resten af jazzindustrien.

Bandets opråb har da også nået nordjyske politikere på Christiansborg.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, siger Bjarne Laustsen.


Lisbeth Østergaard om Årets Nordjyde: Det har givet håb

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Lisbeth Østergaard er en af fire dommere, der har udvalgt vinderne til Årets Nordjyde, og hun har selv fået stor inspiration med fra arbejdet.

Søndag er det igen blevet tid til Årets Nordjyde.

Prisuddelingen hvor TV2 Nord fejrer nordjyder med hjertet på rette sted, med et særligt talent og som går den ekstra mil.  

Nordjyderne har indstillet 192 personer til i alt fire priser.

Et dommerpanel har herefter udvalgt 12 nominerede personer og efterfølgende fire vindere af priserne; Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Dommergerningen har inspireret 

Lisbeth Østergaard er en af de fire dommere, og hun er selv blevet inspireret af at læse de mange indstillinger fra nordjyderne. 

Det fortalte hun, umiddelbart inden Årets Nordjyde blev optaget i Nibe onsdag. Et show, som kan ses på tv2nord.dk, TV2 Play og TV2 Nord Salto søndag den 6. oktober.

- Særligt i kategorien Ildsjæl kan man se, hvor meget mange gør. Hvor meget de sætter sig selv bagud. Altså det er altid dem selv sidst, og det giver virkelig meget at tænke over og virkelig meget inspiration, siger Lisbeth Østergaard i forbindelse med optagelsen af prisuddelingen i Støberiet i Nibe. 

Lisbeth Østergaard fortæller, hvordan det har givet håb at læse de mange nomineringer til Årets Nordjyde.

Og spørger man dommeren, der selv er tilflytter til Nordjylland, så er der måske særligt i denne region brug for et skulderklap til de mange mennesker, der gør en særlig indsats. 

- Man er ikke så god til at sige; “Det her har jeg gjort. Det her fortjener jeg.” Man gør det bare, siger Lisbeth Østergaard. 

Det giver håb 

Dommerpanelet tæller desuden tidligere fodboldspiller Allan Gaarde, jurist Nicoline Houmann Thuesen og TV2 Nords administrerende direktør Mikael Justesen. 

Sammen har de fire læst de mange indstillinger og diskuteret sig frem til, hvem der fortjener de fire priser. 

- Det har givet håb i en verden, hvor der sker alt muligt skidt. Død, ødelæggelse, krig og alt muligt. Så har det faktisk givet håb at kigge alle de her indstillinger igennem, fordi hold op hvor er der bare rigtig mange gode, hjælpsomme, kærlige, venlige og helt igennem bare gode mennesker heroppe i Nordjylland. Det har virkelig givet håb og glæde at læse alle de her indstillinger, siger Lisbeth Østergaard.  

Showet kan ses fra søndag morgen på tv2nord.dk og TV2 Play og søndag aften klokken 19.45 på TV2 Nord SALTO. 

Du kan allerede nu møde de nominerede i de fire kategorier. Læs om dem her: 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.