Nu skal vejarbejde være klimavenligt: Ny maskine testes i Hjallerup
Vejdirektoratet og entreprenørvirksomheden Arkil er derfor i de her dage i gang med at teste en ny maskine, der skal genbruge asfalten i langt højere grad end tidligere, når en vej skal renoveres. Det giver fordele både for klimaet og vejarbejdernes sundhed.
Et stykke af E45 ved Hjallerup er i øjeblikket i gang med at blive renoveret. Det foregår dog ikke på en helt almindelig måde.
Normalt bliver en stor del af asfalten kørt væk, når en vej bliver renoveret, og kun en begrænset mængde genbrugt. Det skal en ny maskine dog lave om på. Den genbruger asfalten i langt højere grad end tidligere, og det er ifølge Mikkel Caprani, der er salgs- og entrepriseleder i entreprenørvirksomheden Arkil, en rigtig god idé.
- Normalt ville man fræse en vej op, køre den til et værk, tilsætte nogle nye materialer, køre det ud igen og lægge det. Hele den transportkæde mister vi her, siger Mikkel Caprani.
Den nye maskine skal sikre, at flere af ressourcerne fra den eksisterende vej genbruges, og at vejarbejdet bliver mere energieffektivt, og der spares på de ressourcer, der eller skal udvindes fra f.eks. Norge og Sverige.
Sådan foregår processen
En almindelig vej som eksempelvis en motorvej består af to lag: Et slidlag, som bilerne kører på, og et bærelag under, der sikrer, at vejen forbliver stabil i mange år.
Det er ved bærelaget, den nye maskine arbejder. Bærelaget kan være op til 25 centimeter tykt, og det fræses først op, som det også bliver ved en traditionel renovering af en vej. I stedet for at det opfræsede bærelag transporteres væk, bliver det i stedet behandlet på maskinen på stedet, hvor der tilsættes en lille mængde bitumen, der kan sammenlignes med en slags lim, samt lidt vand og cement.
Efter en behandling i maskinen bliver den tilpassede blanding via et transportbånd ført over på en anden maskine, der fordeler blandingen ud på vejen og glatter det ud.
En damptromle sikrer, at bærelaget bliver stabilt, og der lægges slutteligt igen et slidlag, som bilerne kører på.
Gevinst både for klimaet og vejarbejdernes sundhed
Traditionelle måder at lave vejarbejde på har medført store belastninger for klimaet. Det skyldes dels, at der har været meget transport af det bærelag, der bliver renoveret, fordi det ikke er blevet genbrugt i lige så høj grad som nu.
Det skyldes også, at det har været nødvendigt at grave efter råstoffer som for eksempel stenmaterialer ud i Norge og Sverige, der efterfølgende skal transporteres til Danmark. Ved at lave hele processen på stedet uden at tilføre råstoffer udefra, spares dermed op til 90 procent af CO2-belastningen.
Processen sikrer også et bedre arbejdsmiljø for vejarbejderne. Det skyldes, at asfalten ikke varmes op, men behandles, mens det er omkring 30 grader. Dermed slipper vejarbejderne for et meget varmt arbejdsmiljø, hvor de udsættes for røg og dampe fra asfalten.
Stort potentiale for genbrug af asfalt
Arkil mener, at der er en stor fremtid i at lægge asfalt på den her måde, hvis de nuværende tests går vel.
- Det er jo en helt ny måde at tænke asfalt og bærelag på. Vi er jo de første i Nordeuropa, og selvom man har gjort det i USA og Canada igennem mange år, er vi i Danmark helt klart banebrydende, og det er godt for vejnettet, og det er godt for danskerne, siger Mikkel Caprani, der er salgs- og entrepriseleder i Arkil.
Også Vejdirektoratet kan se potentialet.
- Det her det tror vi på. Men vi er nødt til at lægge noget ud. Vi kan ikke bare gøre det på skrivebordet, siger Søren Andersen, der er områdechef i Vejdirektoratet.