Roer kan være en 'gamechanger' for nordjyske landmænd
Roer
Johannes Bak Simonsen fra Brønderslev ser mange gevinster i at dyrke roer.
Pengene er gode, og så er roerne på flere måder nemmere at dyrke end for eksempel korn.
Det mener planteavler Johannes Bak Simonsen fra Brønderslev, der siden 2018 har dyrket roer.
- Jeg synes, det er sjovt og udfordrende rent fagligt. Og så er der mønter i det. Det er en ret drivende faktor, ellers gider man ikke, siger Johannes Bak Simonsen.
Han har 60 hektar med 1200 roerækker, som han sælger til produktion af biogas.
Afgrøderne kan også bruges som kvægfoder som et alternativ til majs, og LandboNord mener derfor, at vi i fremtiden vil se flere roemarker som Johannes Simonsens.
- Roerne har et større udbytte en majs, som vi normalt bruger til foder til køer. Udbyttet i en roemark er 30-50 procent større, end det er i majsen, fortæller Jens Lyhne Kristiansen, der er planteavlskonsulent hos LandboNord.
Se hele indslaget her:
Lettere for landmanden i tørkeperioder
I 1970'erne og 1980'erne blev der dyrket roer i stor stil, men det krævede et tungt og besværligt maskineri at håndtere dem. Derfor har dyrkning af roer generelt været i tilbagegang.
Men nu får roerne måske et comeback.
Ifølge seniorforsker Mogens Larsen fra AU Viborg er der nemlig flere grunde til, at roer igen er blevet relevante som kvægfoder i dag.
Blandt andet gør nye roesorter med højt sukkerindhold det muligt at konservere dem ved ensilering.
Udover at roer har et lavere CO2-aftryk end majs, så er de også mere robuste i en tid med klimaforandringer, da de klarer sig bedre i perioder med tørke.
Det har Johannes Bak Simonsen erfaret.
- Om sommeren, når vi kommer herud, så ligger bladene helt ned ad jorden - fuldstændig splattet ud og helt visne. Når morgenduggen så kommer, så er det pludselig en helt anden afgrøde, forklarer Johannes Bak Simonsen.
Roen har en længere vækstsæson end eksempelvis majsen, da den vokser helt indtil frosten kommer. Forskere fra AU Viborg ser derfor et stort potentiale i afgrøden.
- Roer vokser længere tid end majs, og derfor vil roemarker optage kvælstof i længere tid end majs. På den måde bliver kvælstofudvaskningen mindre i roemarker end ved majsmarker, siger seniorforsker Mogens Larsen, som siden 2021 har undersøgt roens potentiale som fremtidens kvægfoder.
Mulighederne er især gode hos de nordjyske landmænd, mener seniorforskeren.
- Jeg tror, vi vil komme til at se flere roer blive dyrket på markerne i Danmark - og særligt i Nordjylland, hvor der er et lidt koldere klima end i den sydlige del af landet.
LandboNord spår også en spirende fremtid for roen i Nordjylland.
- Vi har jo fået en grøn trepartsaftale, og vi skal til at arbejde med CO2-afgiften. Der bliver mange ting, vi skal skure på, og der kan roer godt blive en del af det, siger Jens Lyhne Kristiansen.