Delt kommuneskat skal hjælpe yderkommuner
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
SF's nordjyske folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen foreslår, at kommuneskatten bliver delt. Så hvis en person har helårsboliger i flere forskellige kommuner, så skal skatten deles mellem de forskellige kommuner.
Det nordjyske folketingsmedlem fra SF Lisbeth Bech Poulsen kommer med et forslag, som skal hjælpe Brønderslev, Rebild og Morsø kommuner. Hune foreslår, at man deler kommuneskatten, så skatten bliver delt mellem flere kommuner, hvis en person har helårsboliger i flere kommuner.
- Vi kan se, at flere og flere kommuner giver mulighed for at benytte kommunens helårsboliger som fritidsboliger for at tiltrække beboere og aktivitet til kommunen. I den forbindelse er det kun rimeligt, at når du bruger kommunens faciliteter en større eller mindre del af året, at så bidrager du også lidt til kommunekassen i den tid, siger Lisbeth Bech Poulsen.
I Nordjylland har Rebild givet fire tilladelser til at anvende helårsboliger som fritidshus. I Brønderslev har man givet tre tilladelser og i Morsø Kommune er der givet fem tilladelser.