LIGE NU:

Kvinde varetægtsfængslet for forsøg på manddrab

En 60-årig mand blev natten til onsdag bragt til sygehuset med knivstik i maven. En 39-årig kvinde formodes at stå bag, og hun blev onsdag varetægtsfængslet.

En 39-årig kvinde blev onsdag fremstillet for retten og varetægtsfængslet fire uger for forsøg på manddrab. Hun er mistænkt for at have stukket en kniv i maven på sin samlever, en 60-årig mand fra Brønderslev. 

Kvinden ringede selv til Nordjyllands Politi klokken 01.50 natten til onsdag. Her fortalte hun, at hun havde stukket sin samlever i maven. 

Manden blev bragt til sygehuset og er udenfor livsfare, er meldingen fra Nordjyllands Politi.