Lade i brand: Biler og campingvogn udbrændte
Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)
To biler og en campingvogn udbrændte, da en lade i nær Jerslev brændte torsdag aften.
Torsdag aften omkring klokken 21.45 blev alarmcentralen via 112 kaldt ud til en brand i en lade på Mylundvej lidt uden for Kirkholt ved Jerslev.
- Det var en nabo der kom hjem, som opdagede, at der kom røg op fra naboens lade, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær.
I laden var der to biler, en campingvogn og andre effekter, der udbrændte. En time efter alarmopkaldet var branden slukket.
Vagtchefen oplyser at nærpolitiet i Brønderslev nu får overdraget sagen og skal vurdere, om man skal lave en brandundersøgelse, der kan klarlægge årsagen. Den umiddelbare årsag er ifølge vagtchefen en fejl i en-installationerne i laden.