Mange nordjyder forlader folkeskolen uden bestået afgangsprøve
Foto: Arkivbillede/Martin Bækhøj
Sidste år var det næsten 10 procent af 9. klasses eleverne i Brønderslev Kommune, der ikke gik op til folkeskolens afgangsprøve.
Uden et afgangsbevis fra folkeskolen eleverne ikke komme videre i uddannelsessystemet, og for mange er den manglende eksamen et stort personligt nederlag.
På køkkenlinjen på Produktionsskolen i Brønderslev er 16-årige Emil Sørensen glad. Sådan havde han det ikke altid i folkeskolen, hvor han kom fra uden at få et afgangsbevis.
- Jeg er lidt dårlig til at læse. Jeg har meget uro, og jeg har ikke været så god til at følge med i timerne, siger Emil Sørensen.
Produktionsskolen i Brønderslev forsøger at samle eleverne op. Forstanderen mener, at store klasser i folkeskolen og for mange ubehandlede sociale problemer er nogle af årsagerne til, at mange elever ikke består 9. klasses afgangsprøve.
Man bliver selvfølgelig ked af det, når man ikke gennemfører folkeskolen.
Emil Sørensen, Elev, Brønderslev Produktionsskole
- Vores elever får måske ikke helt den hjælp op igennem folkeskolen til nogle af de private ting, som tynger dem, siger forstander Henning Jørgensen.
På landsplan var der sidste år seks procent af eleverne i de danske 9. klasser, der ikke gik op afgangseksamen. Den procentsats er endnu højere i de nordjyske kommuner undtagen Læsø. I Brønderslev er tallet næsten 10 procent. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, der er lavet for TV2s regionale tv-kanaler.
- Man bliver selvfølgelig ked af det, når man ikke gennemfører folkeskolen, siger Emil Sørensen.
Uden en uddannelse risikerer de unge at havne at havne uden for arbejdsmarkedet i kontanthjælpskøen. Det er stort samfundsproblem, siger en undervisningsministeren.
- Det er helt afgørende at vi følger op på det. Det, vi blandt andet gør, er, at vi har sat en skolepulje af til de 100 skoler i Danmark, som er nogen af dem, der klarer sig dårligst, hvor der er flest elever, der hænger i med at klare de basale krav, siger undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance.
9. klasses afgangsprøve er adgangsbilletten til en erhvervsuddannelsen. Den billet har Emil Sørensen ikke. Men hvis han kan opnå karakteren 2 i dansk og matematik her på produktionsskolen, hvor han går til forberedende voksenundervisning, så kan han komme på teknisk skole alligevel.
- Jeg håber, at jeg bliver kok. Det vil jeg rigtig gerne. Ellers må jeg tage det arbejde, jeg ellers kan få, siger Emil Sørensen.
Antal 9. klasseelever, der ikke gik op til afgangsprøve i 2016
- Aalborg Kommune: 8,8 %
- Brønderselv Kommune: 9,7 %
- Hjørring Kommune: 7,8 %
- Jammerbugt Kommune: 8,4 %
- Læsø Kommune: 4,7 %
- Mariagerfjord Kommune: 7,0 %
- Morsø Kommune: 16,0 %
- Rebild Kommune: 7,8 %
- Thisted Kommune: 9,1 %
- Vesthimmerland Kommune: 9,0 %
- Frederikshavn Kommune: 8,2 %
Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE