Nyt lægeudspil vender frygt til håb i Jerslev
Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)
Lægesituationen i Jerslev ser ud til at få bedre fremtidsudsigter efter nyt udspil fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Lægesituationen i Jerslev ser ud til at få bedre fremtidsudsigter efter nyt udspil fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Borgerne i Jerslev har længe frygtet, at de får problemer med at komme til læge, når byens to eneste læger går på pension om få måneder.
- Vi har haft det så forfærdeligt da der ikke har været nogen læger, der har vist interesse for, at overtage deres praksis, fortæller Anna Rasmussen fra Jerslev.
Nu spores der imidlertid optimisme for lægehusets 2.800 patienter.
Sundhedsministeren lægger op til at alle uanset geografi skal have adgang til ens sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal ske med mere fleksible rammer for regions- og satellitklinikker.
En praktiserende læge i en anden by skal for eksempel have mulighed for at ansætte en læge i en by, der har lægemangel.
- Det må vi nok være tilfredse med, siger Jens Reiner Svendsen, der er borger i Jerslev.
Et andet tiltag, der skal løse lægemanglen er et ekstra optag på 50 medicinstuderende fremfor de nuværende 100 på Aalborg Universitet.