Særlig idrætsforening hjalp Daisy ud af døren og tilbage til livet
Personer med angst, depression eller andre psykiske lidelser har stor gavn af motion. Derfor opfordrer Danmarks Idrætsforbund nu kommunerne til at ansætte særlige koordinatorer for at hjælpe de psykisk sårbare til et mere aktivt liv.
Personer med psykiske lidelser er de sværeste at lokke ned i den lokale idrætsklub, selvom de er nogen af dem, der får mest ud af det, lyder det fra Danmarks Idrætsforbund.
Sport og motion var overhovedet ikke noget, jeg gad. Jeg var stor, og det var ikke lige mig.
Daisy Jensen, psykisk sårbar
Psykiske sårbare lever i nogle tilfælde isolerede og har svært ved at komme ud af døren ved egen kraft. En af dem, der har mærket det på egen krop, er Daisy Jensen, der lider af personlighedsforstyrrelse og angst.
Hun plejede at bruge sine dage på sofaen og havde aldrig tænkt, at idræt var noget hende.
- Sport og motion var overhovedet ikke noget, jeg gad. Jeg var stor, og det var ikke lige mig. Der fandtes heller ikke sådan en forening, der var for sådan nogle som mig - psykisk sårbare, siger Daisy Jensen, der bor i Nykøbing Mors.
Ifølge Danmarks Idrætsforbund har sportsklubberne svært ved at tiltrække medlemmer med funktionsnedsættelse og psykiske lidelser.
For at løse problemet ansatte Morsø Kommune en idrætskoordinator, der etablerede Limfjordens Idrætsforening, der kun er for personer med sindslidelser. Den klub meldte Daisy Jensen sig ind i for fire år siden og har været med i foreningen lige siden.
- Jeg synes, det er fedt. Det er mega fedt. Jeg får både det sociale, og jeg får nogle venner, jeg ikke ville have mødt ellers. Og jeg får også bevæget mig. Jeg bliver fysisk sundere. Min diabetes bliver bedre, og jeg er kommet ud af en masse depressive og antipsykotisk medicin, siger Daisy Jensen.
Opfordrer flere kommuner til at ansætte idrætskoordinator
Idéen med en idrætskoordinator er Danmarks Idrætsforbund blevet inspireret af og har nu, i samarbejde med Dansk Gymnastik- og Idrætsforening, oprettet projektet Bevæg dig for livet, der opfordrer kommuner i landet til at ansatte en idrætskoordinator.
Danmarks Idrætsforbund samarbejder også med de eksisterende idrætskoordinator om blandt andet fælles arrangementer og støtter dem med penge til stævner og udstyr.
- De psykisk sårbare får det fysiske aspekt med at dyrke idræt, men også det sociale fællesskab. De får en idrætsidentitet og et sted at høre til, siger Sarah Pedersen, projektleder for Bevæg dig for livet.
Men er det virkelig kommunernes penge værd at bruge på en idrætskoordinator?
- Det er det i høj grad. Livskvalitet kan være svært at måle, men det skaber en masse livskvalitet for den her gruppe borgere. Og når de først får det bedre, er der større chance for, at de kommer tilbage til arbejdsmarkedet og tjener pengene ind igen, siger Sarah Pedersen.
Håber på at komme i job
Daisy Jensen er nu blevet så glad for Limfjordens Idrætsforening, at hun er blevet en del af bestyrelsen og er med til at planlægge aktiviteterne i klubben.
- For mig er mit mål at få et job på et tidspunkt, men også at få en bedre hverdag. Jeg har allerede et godt liv, for hvor jeg før lå på sofaen, er jeg nu ude hver dag, siger Daisy Jensen.
Indtil videre har syv nordjyske kommuner ansat en idrætskoordinator.