Elever på Dronninglund Gymnasium demonstrerer mod udvisningen af deres klassekammerat Taza Haj.
Onsdag har Taza Hajs klassekammerater på Dronninglund Gymnasium arrangeret en demonstration - fordi deres ven skal udvises og sendes til Irak.
- Taza er social og udadvendt, taler flydende dansk og er fagligt dygtig. (…) Han er en god kammerat, der hjalp med at tjene penge til klassens studietur – også selv om han ikke havde mulighed for at deltage uden et dansk pas.
Så rosende skriver gymnasievennerne i 2.B på Dronninglund Gymnasium om deres klassekammerat Taza Haj, der står til at blive flyttet til et andet asylcenter - Udrejsecenter Sjælsmark - og herefter udvist til Irak.
Jeg ved, der er familier, som vil give ham logi og mad, så han ikke ligger nogen til last.
Bjarne Laustsen, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet
Ordene stammer fra det læserbrev, som hele klassen gik sammen om at skrive, og som blev trykt i både Information og Nordjyske mandag. Heri skriver klassen også:
- Taza bliver ikke blot revet væk fra gode venner, men også en halvfærdig ungdomsuddannelse, der nu går til spilde.
Derfor har klassekammeraterne onsdag arrangeret en demonstration – på dagen, hvor Taza Haj står til at skulle flytte til et andet asylcenter. Første stop på hans rejse til at blive sendt hjem.
Folketingspolitiker: Han ligger ikke nogen til last
Den unge Taza Hajs kamp for at få lov at blive i Nordjylland sammen med sine venner, har også givet genlyd på Christiansborg.
Han er en god kammerat, der hjalp med at tjene penge til klassens studietur – også selv om han ikke havde mulighed for at deltage uden et dansk pas.
Bjarne Laustsen, Folketingspolitiker, Socialdemokratiet
Den nordjyske Folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S), der i august kæmpede for at forhindre udvisningen af 13-årige Aphinya Pechmuang fra Thailand, går nu også ind i sagen.
Han har skrevet et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og undervisningsminister Merete Riisager, hvori han beder om at få set på sagen igen. Bjarne Laustsen skriver blandt andet:
- Lovgivningen er, som den er, og jeg formoder, at der ikke er begået fejl. Men jeg tænker på, om der er mulighed for, at han kan blive her i Nordjylland og fortsætte sin skolegang på Dronninglund Gymnasium. Jeg ved, der er familier, som vil give ham logi og mad, så han ikke ligger nogen til last. Og det er vel langt bedre, at han lærer noget på Dronninglund Gymnasium frem for at sidde i udrejsecenteret til ingen verdens nytte, når familien ikke kan sendes hjem.
I sit brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og undervisningsminister Merete Riisager fortsætter han:
- Jeg tænker udelukkende på noget praktisk i den her forbindelse, og jeg ved gymnasiet vil give ham deres bedste anbefaling for fortsat at kunne blive på skolen, selv om familien bliver flyttet til Sjælland. For mig at se er det da langt bedre, at han bliver på Dronninglund Gymnasium og gør sin uddannelse færdig om halvandet år, så han er i et godt og trygt læringsmiljø frem for, at han bliver udsat for de negative påvirkninger, der uundgåeligt er i et udrejsecenter.
Læs hele læserbrevet fra 2.B her:
I 2.b på Dronninglund Gymnasium er vi en flok almindelige teenagere med almindelige teenageproblemer. Vi tænker mest på kærestesorger, pigedrama og fodbold. Emner som politik og flygtningekrise har aldrig fyldt meget i vores bevidsthed. Sådan var det i hvert fald indtil for nylig.
I marts fik vi besked om, at en ny elev skulle starte i klassen. Taza Haj på 17 år var sammen med sin familie blevet flyttet fra Sjælland til asylcenteret i Dronninglund. Familien var flygtet fra Irak og havde i foråret 2018 boet i Danmark i syv år uden afklaring i deres asylsag.
Taza har lige siden været en fast del af klassen og hurtigt knyttet tætte bånd til os alle.
Taza er social og udadvendt, taler flydende dansk og er fagligt dygtig. Taza er alt, hvad vi normalt forbinder med en vellykket integration. Men Taza er meget mere end det. Han er en god kammerat, der hjalp med at tjene penge til klassens studietur – også selv om han ikke havde mulighed for at deltage uden et dansk pas.
Derfor var det et hårdt slag for os alle, da det blev besluttet, at asylcenteret ved udgangen af januar 2019 skulle lukkes, og beboerne forflyttes til andre centre.
Som 26 nordjyske gymnasieelever er det svært at få indflydelse, men i mangel på bedre muligheder satte vi os for at skrive et brev til Udlændingestyrelsen om, hvorfor Tazas familie fortjener at få asyl. Lige godt hjalp det. Den næsten otte år lange sag endte i et afslag, og hvad vi i 2.b troede, var skidt, blev straks værre.
For knap en uge siden fik vi at vide, at han og hans familie ikke blot skulle flytte til et nyt asylcenter, men til et center, hvor de skal bo, indtil de sendes ’hjem’ til Irak. Taza bliver ikke blot revet væk fra gode venner, men også en halvfærdig ungdomsuddannelse, der nu går til spilde. Historien om Taza Haj og hans familie er forfærdelig, men desværre langtfra den eneste.
Det er så nemt at være dansker, så nemt at lukke øjnene. Nemt at kigge den anden vej, når mennesker som os selv behandles som mindreværdige. Flygtningene har været igennem mere end de fleste. De er ikke kommet til Danmark uden grund.
Alligevel behandler vi dem, som var de en plage. I stedet for at hjælpe dem, når de ankommer, tænker vi kun på, hvordan vi hurtigst muligt slipper af med dem igen. Vi fratager dem al indflydelse på eget liv og dermed også deres rettigheder og muligheder som mennesker – og de kan intet gøre ved det.
Dette er derfor vores opråb til politikere og alle andre i Danmark, der er klar til at åbne øjnene for, hvad vi hver dag udsætter mennesker for: Tænk en ekstra gang, før I støtter flere stramninger af flygtningepolitikken. En politik, der går ud over uskyldige mennesker og deres liv.
Kilde: Information
