Tre biler kørt sammen ved motorvejstilkørsel

To biler ventede på at kunne køre på motorvejen, da en tredje bil kørte ind i dem bagfra.

Tre biler var søndag eftermiddag involveret i et mindre sammenstød ved Brønderslev.

Sammenstødet skete ved tilkørsel 6 ved motorvej E39 klokken 14.35.

- Der holdt to biler og ventede på at køre på motorvejen i sydgående retning, og så blev de påkørt af en tredje bil, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.

Ingen personer kom noget til ved sammenstødet, men de implicerede biler fik en del buler.

- Der har ikke været nogen trafikaleudfordringer i forbindelse med uheldet. Det er søndag, så der er ikke så meget trafik, slutter Karsten Højrup.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland