Krøllerne står i et brus rundt om Beate Stengaards kønne ansigt, hvor smilet synes at have taget permanent plads. Det er da også med en perlende latter, at Beate omtaler sit eget coronahår:

- Jeg er ved at gå amok over mit hår. Jeg synes, det ligner pis! Jeg er jo vant til at have farver og fuld knald på mit hår, og nu ligner det jo bare jeg-ved-ikke-hvad! Altså jeg skal have så meget revanche, når vi åbner op igen! Den skal have fuld skrald! griner hun.

Beate Stengaard er hjemsendt fra sit arbejde som frisør i salon ”Deres Urban Klip” i Aalborgs midtby. Det har hun været nu i to omgange, og selv om hun savner både kolleger og kunder, så er nedlukningen af frisørsaloner helt forståeligt, mener Beate: 

- Jeg synes, det er okay, at vi ikke må åbne som frisør, fordi man skal sikre sig, at vi ikke smitter hinanden på kryds og på tværs. Og som frisør er jeg virkelig i kontakt med mange mennesker. Hvis den første kunde på min dag er smittebærer og jeg bliver smittet, så eksploderer det jo. Så smitter jeg jo ikke kun halvanden person eller to personer. Så har jeg lige pludselig smittet 10 personer! 

Svært med hjemmearbejdsplads

Kæresten Anders, der stadig kan passe sit job udenfor hjemmet, er den eneste, der har haft glæde af Beates saks, mens hun har været hjemsendt. Ellers har Beate måttet finde på at beskæftige sig selv hjemme i villalejligheden:

- Jeg kan godt lide at tage på arbejde. Og så er det sådan, det er. Så tager jeg på arbejde, og når jeg så har arbejdet, så tager jeg hjem og så kan jeg lave alt muligt andet.

- Og det kan jeg ikke nu. Så jeg har været nødt til at skulle opfinde min egen ”arbejdsdag”. Og jeg er enormt ustruktureret, når det gælder mit fritidsliv. Det har faktisk været ret hårdt, sådan at skulle opfinde den her arbejdsdag. Men det har resulteret i, jeg har lavet alle mulige ting. Altså – og i alle mulige forskellige retninger. Jeg har bagt helt vildt meget. Udviklet mine egne glutenfrie opskrifter. Så har jeg syet mit eget tøj. Og hæklet lidt. Og malet en masse. Men det er lidt svært, synes jeg faktisk, med de hverdage, hvor der ikke er nogen struktur, man sådan er vant til.   

Beate Stengaard fik for nogle år siden konstateret glutenallergi, så hun kan ikke tåle almindeligt hvedemel. Ikke det nemmeste for en kageelskende type som Beate, men der skal dog mere til at slå hende ud af kurs. Hjemme i køkkenet eksperimenterer hun med nye opskrifter på bagværk, der kan nydes af folk med cøliaki, som glutenallergi også kaldes. Det gør hun online og i samarbejde med Cøliakiforeningen. 

Derudover har Beate også under nedlukningen online-undervist en gruppe ungdomsskoleklasser, for er der noget, Beate er dårlig til, så er det at lave ingenting.

Huskøb midt i en coronatid

Sammen med kæresten har Beate stiftet et nyt hjem mellem de to nedlukninger, og det har holdt Beate beskæftiget. 

Tapeter skulle rives ned, nyt sættes op og males, og lige nu overvejer Beate, hvilke malerier, der skal op på de nymalede vægge. Når Beate ikke har malet vægge, holder hun meget af at male med tuscher, men hun lytter til podcasts eller lydbøger. 

Ud i naturen

Når kæresten kommer hjem fra job, tager parret gerne ud i naturen:

- Det er et kæmpe fristed at komme udenfor i naturen og gå og ikke høre bilerne. Bare høre fuglene og få noget sol på kinderne og mærke den kolde vind, som er lige nu, bider lidt i kinderne – det er virkelig rart. Så det er et kæmpe frirum at komme ud i naturen og vi bruger det meget herhjemme, min kæreste og jeg, fortæller Beate. 

De har blandt andet været på vandreture i Rebild Bakker, Rold skov, Als Mose og Fosdalen. Det er også oftest på en gåtur ude i naturen, hvis Beate skal se andre udover boblen med de nærmeste familiemedlemmer.

Aalborgs lækre asfalt

Den faverige frisør har mange interesser, og en af dem, hun savner mest her i coronatiden, er at kunne spille rollerderby. Men den sport foregår indendørs i en sportshal, så det har både forsamlingsforbud og smittefare forhindret. Men stå på rulleskøjter bliver der alligevel gjort, for nu har Beate rykket sporten udenfor til nogle af Aalborgs mange nye pladser - eksempelvis på havnefronten. 

- Det er lidt svært, for vi er stadigvæk begrænset af, vi kan ikke gå lige så hårdt til den, udenfor, som vi kan indenfor. Det er ikke nær så sjovt at få sådan en asfaltskraber, som det er at få et halgulv, ler Beate og fortsætter: 

- Men når vi sådan er ude, så er det jo meget med at finde noget lækkert asfalt, hvor det er meget glat, meget blødt. Man kan jo mærke alt igennem sine hjul. Og jeg tror folk, der har stået på ruller i deres barndom, de kan huske det her grove asfalt, hvor ens fødder, de bare sover – men der er noget virkelig meget lækkert asfalt i Aalborg! Der er meget sådan helt nyt, blødt, glat, som næsten føles, som at være på det halgulv. 

Savner fællesskab på stadion

Det er ikke kun den indendørs sport, Beate savner:

- Jeg synes det er svært, det her med at kulturlivet er lukket. Jeg ser rigtig meget på stadion, når AaB spiller hjemme, og det er en kæmpestor del af vores liv herhjemme. Og rigtig mange af vores venner og bekendte er på stadion, så dét at vi ikke kan tage derud nu, ikke kan bruge en hel søndag på at drikke bajere og råbe af modstanderne og støtte hjemmeholdet og sådan, det er virkelig svært, synes jeg. 

- Der er så meget sammenhold i kulturliv, synes jeg. Og det er også nogle gange der, man kan få et andet syn på sagen, fordi man så møder nogen, som har en lidt anden vinkel til livet end dem, man sådan lige er sammen med til hverdag ens familie eller ens kæreste. 

Bjørnekram og et kram for meget

Beate fortæller, at hun elsker at få en rigtig stor bjørnekrammer af venner og familie, så det savner hun rigtig meget her i coronatiden, hvor vi ikke må kramme. Men det har fået hende til at tænke over alle de andre kram, hun også får:

- Jeg kan godt lide at kramme mine venner. Men jeg tror også, det er rart, at vi har fundet ud af, at vi ikke skal være så tæt med folk, vi IKKE kender. Fordi jeg synes ikke altid det er lige rart at kramme mennesker, man ikke kender. Og jeg er aalborgenser, jeg er født og opvokset i Aalborg og har levet her hele mit liv, så jeg ”kender” rigtig mange mennesker. Og rigtig mange mennesker synes, at de ved, hvem jeg er. Og jeg er åben og snakker med alle, så jeg behøver måske ikke altid at have snakket med folk særligt mange gange før, at de så synes, at de kender mig. Men jeg synes ikke altid det er nødvendigt, når man hilser på folk, at man så skal ramme dem. Og det synes jeg egentlig er lidt rart, at vi måske kan tage med os videre, at vi ikke bare giver kram ud i flæng, men det er sådan lidt mere specielt nu. At vi skal kramme hinanden nu, og det egentlig bliver til dem, vi holder af. I stedet for at det er alle, der skal have det der kram.

Frisørråd i en coronatid

Som de fleste andre glæder Beate sig til vi igen må gå til frisøren og få ordnet coronahåret. Men indtil da har Beate følgende råd til de utålmodige:

- Du DØR ikke at have langt hår! Altså, det gør man virkelig ikke! Så ski’e med det! Og du skal ingenting, der er ingen fester, der er ingen fødselsdage. Der er ikke et eller andet specielt, hvor du skal se hammergodt ud! Og altså, det kan ikke gå værre end galt. Så hvis du er træt af det rundt omkring ørerne, så TA’ det! Så gror det ud – det går ikke værre end galt, så det skal nok gå! 

Se hele programmet coronaliv med Beate Stengaard herunder, eller se med tirsdag aften klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.