Covid-19: Endnu en medarbejder smittet på fjerkræslagteri

Danpo i Aars opstiller mobilt testcenter og vil teste alle 450 medarbejdere, efter i alt to medarbejdere nu er konstateret smittet med covid-19.

Fjerkræslagteriet Danpo i Aars har for anden gang på få dage konstateret, at en medarbejder er smittet med covid-19.

Det oplyser produktionschef Per Alan Jensen til TV2 Nord.

I går kom det frem, at en medarbejder i sidste uge var smittet, men her til morgen viser det sig, at endnu en medarbejder er ramt af covid-19.

- Det er en medarbejder, der var på ferie i sidste uge, og som i løbet af weekenden fik det skidt. Han blev testet mandag, og her til morgen fik vi så at vide, at han er testet positiv, siger Per Alan Jensen.

Han oplyser, at den pågældende medarbejder ikke har været i samme afdeling som den første smittede.

- Vi har undersøgt, hvilke medarbejdere han før sin ferie har arbejdet sammen med. Og det har betydet, at vi har sendt 20 medarbejdere til test på Aalborg Universitetshospital, og de er alle sendt i hjemmekarantæne, indtil vi kender testresultatet, siger Per Alan Jensen.

Alle i produktionen skal bruge visir

Danpo i Aars går nu efter det andet tilfælde med covid-19 op i beredskab.

Det betyder, at her i aften bliver der opstillet et mobilt testcenter ved fabrikken, og fra i morgen tidlig og frem skal alle 450 medarbejdere testes.

- Derudover har vi besluttet, at alle medarbejdere i produktionen fremadrettet skal bruge visir, siger Per Alan Jensen.

Han fortæller, at alle medarbejderne på fabrikken er blevet informeret om situationen via infotavler.

 

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland