Har strøm, lys og brændeovn: Drenge bygger eget klubhus under coronaepidemien

Tiden under coronaepidemien går lidt hurtigere, hvis man hygger sig, Det kan en gruppe unge fra Hundelev sige ja til. De har brugt deres ekstra fritid på at bygge et klubhus.

Om lige over en uge skal eleverne i 6. til 10. klasse igen til at gå i skole. Det bliver med statsgaranti ikke, som før coronaepidemien lukkede hele landet ned, men det bliver også meget anderledes end den digitale nødundervisning eleverne har modtaget siden 16. marts. En nødundervisning, der har givet børnene tid til at lave meget andet end lektier.

Den tid har en gruppe unge drenge fra Hundelev mellem Løkken og Hjørring udnyttet til at være produktive. Ja faktisk har de bygget deres helt eget hus - et corona-klubhus.

Væggene er lavet af pil - taget er isoleret med siv.
Væggene er lavet af pil - taget er isoleret med siv.
Foto: Tor Løkken

- Der er pil i væggene og siv som isolering i taget, forklarer Malthe Jensen, der viser rundt i klubhuset sammen med sin kammerat Aske Terkelsen, der også har været med til at bygge.

Der er indlagt både el og lys i huset og i hjørnet står en brændeovn og hjælper de unge mennesker med at holde varmen.

- Den varmer sgu meget godt, konstaterer Aske Terkelsen.

En brændeovn sørger for at temperaturen i det mos-isolerede klubhus ikke daler for meget, når kulden trænger sig på.
En brændeovn sørger for at temperaturen i det mos-isolerede klubhus ikke daler for meget, når kulden trænger sig på.
Foto: Tor Løkken

Som 'Alene i Vildmarken'

Både indefor og ude har de unge mennesker lagt fliser, så der har været nok at se til.

- Når vi er færdige med at lave lektier ved 15-tiden, så er vi taget herud og har arbejdet indtil ved 23-tiden, fortæller Aske Terkelsen.

Væggene har de unge mennesker bygget op af pilegrene og isoleret dem med mos. Det er efter forbillede fra DR-programmet 'Alene i Vildmarken' hvor deltagerne bygger deres vildmarkshytter op på den måde.

Drengene har egen appelsinkanon
Drengene har egen appelsinkanon
Foto: Tor Løkken

 

Det er civiliserede unge mennesker, der har bygget i Hundelev, så der er naturligvis pissoir ved klubhuset.
Det er civiliserede unge mennesker, der har bygget i Hundelev, så der er naturligvis pissoir ved klubhuset.
Foto: Tor Løkken

Æg og bacon til morgenmad

I 'Alene i Vildmarken' kæmper deltagerne for at finde og fange nok mad til at overleve i den vilde natur. I Hundelev udnytter de nyslåede klubhus-ejere den indlagte strøm til at tænde op i frituregryden og lave pomfritter mens gasgrillen på fliseterassen lader dem tilberede både koteletter og spareribs. Det var i hvert fald sådan lørdagens aften-menu lød inden klubhuset blev brugt til den første overnatning.

Søndag morgen skulle frituregryden ikke i kog, men menuen var stadig overdådig, vurderet på vildmarksskalaen: Rundstykker lavet på grillen, røræg og stegt bacon.

Velbekomme.

Morgenmaden søndag bød på røræg, baon og rundstykker
Morgenmaden søndag bød på røræg, baon og rundstykker
Foto: Tor Løkken

Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland