Hvis minkbesætning aflives: Man bliver slået tilbage til nul

Det er en god idé, at undersøge 120 minkbesætninger, mener lokal minkavler. Men hvis man afliver hele minkbesætninger, vil det betyde at minkavlere skal starte fra bunden.

120 minkfarme skal undersøges for coronasmitte, efter der er i to Nordjyske minkbesætninger er blevet konstateres coronavirus blandt pelsdyrene. Det er en af de andre lokale minkavlere, Bjarne Pedersen, glad for. 

- Det synes jeg faktisk, det er en god ide. Så kan vi ligesom få lidt vished om, hvordan situationen er rundt omkring, siger han. 

Selv har han en besætning på omkring 10.000 mink, som kan risikere at blive testet af Miljø- og Fødevarestyrelsen i den kommende indsats. Ved en minkfarm på cirka samme størrelse som Bjarn Pedersens, blev der torsdag blev aflivet 11.000 mink, fordi der blev konstateret smitte blandt minkene. 

Du har været minkavler i 40 år. Hvad ville det betyde for dig, hvis din besætning skulles slås ned? 

- Jeg ville være ked af, hvis de skulle aflives. Men vi er også nødt til at se på det store samfundsmæssige billede. Så ja, jeg ville være ked af det, men det kan være, det er det, der skal til, siger han og uddyber, hvordan det vil få betydning for besætningen efterfølgende:

- Det betyder, at man bliver slået tilbage til 0. Du skal opbygge en helt ny besætning, og når man får dyr fra en anden besætning, så er man altid lidt bagefter. For de (dem man køber mink af, red.) beholder selvfølgelig de bedste dyr til sig selv, og så får man jo det næstbedste. 

For at beskytte sig mod smitte har følger Bjarne Pedersen de forskellige retningslinjer. Han holder afstand, skifter tøj og sko, når han går til og fra arbejde og vasker sine hænder. 


Seneste nyt

fra Nordjylland