Foto: Jesper Christiansen

Medarbejder på Danish Crown ramt af coronavirus

Ifølge pressechefen hos Danish Crown får det ingen konsekvenser for arbejdet på slagteriet, at medarbejder er konstateret smittet med coronavirus.

En medarbejder hos Danish Crown i Sæby er testet positiv for corona. Det bekræfter pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen.

Han fortæller, at den pågældende medarbejder ikke har været på virksomheden i Sæby i et stykke tid.

- Det får derfor ikke nogen konsekvenser for arbejdet på slagteriet i Sæby, at vedkommende er konstateret smittet, siger Jens Hansen.

Han understreger, at slagteriet følger alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til håndtering af coronavirus, og at medarbejderne på slagteriet er blevet orienteret.

Ifølge Sæby Avis har medarbejderne på Danish Crowns afdeling i Sæby fået følgende besked fra ledelsen i forbindelse med, at en medarbejder er konstateret smittet:

"Når det sker, er de klar med en plan for, hvordan de håndterer det, hvilket er informeret ud til alle talsfok, AM, ledere med mere. Den har de fulgt, og indtil de får anden vejledning fra myndighederne, så gør de det på præcis samme måde næste gang. De følger nøje de retningslinier myndighederne giver dem, da ingen har forudsætninger for at lave dem selv.

De informerer de nærmeste kollegaer direkte, dette vil typisk være afdelingen. Her efter skal de i gang med at kortlægge nære kontakter og informere dem samt resten af fabrikken via mails.

Med den lempelse der sker i næste uge omkring især børnene, vil flere blive smittet, men fabrikken fortsætter efter den plan de har lagt.

Hovedkontoret i Randers er selvfølgelig underrettet."

Slagteriet i Sæby har cirka 770 ansatte og slagter ugentligt rundt regnet 48.000 svin.

Spørgsmål og svar om coronavirus for borgere, restauranter, butikker og fødevarevirksomheder

Intet tyder på, at coronavirus smitter gennem maden, men via dråber fra host og nys fra smittede personer – så hold en god hygiejne. Fødevarestyrelsen får en del spørgsmål fra bekymrede borgere, butikker og virksomheder. Find svarene her

 

Hvis en smittet person overfører coronavirus til en fødevare, vil sandsynligheden for smitte ved at spise denne fødevare, være yderst lille. Coronavirus skal nemlig ned i luftvejene for at give sygdom og ikke via mave-tarm-kanalen. Sådan lyder meldingen fra European Food Safety Authority (EFSA), som indsamler forskning på området. Der er ikke rapporteret om smitte med coronavirus gennem fødevarer.

Fødevarestyrelsen henviser generelt til, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at undgå smitte med coronavirus. Følg de almindelige hygiejneråd om god håndhygiejne, host og nys i ærmet samt begræns fysisk kontakt.​​

Selvom det er meget lidt sandsynligt, at coronavirus smitter gennem mad, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt og altid før tilberedning af mad, og før du spiser.

Læs Fødevarestyrelsens råd om gode køkkenvaner 
 

Find al information fra de danske myndigheder via www.coronasmitte.dk