Nordjysk politiker med feber: Mistanke om coronavirus

Peder Hvelplund (EL) holder sig indendøre i Lønstrup, efter han torsdag i sidste uge fik symptomer på smitte med coronavirus.

Det nordjyske folketingsmedlem Peder Hvelplund (Enhedslisten) skulle egentlig have været på arbejde på Christiansborg i de her dage, men i stedet har han siden torsdag i sidste uge været hjemme i Lønstrup med feber og hoste.

Han går stærkt ud fra, at han er blevet ramt af coronavirus, for det vurderer hans egen læge, som han telefonisk har været i kontakt med.

- Jeg er dog ikke blevet testet. Og det går bedre nu, men det har været lige som en meget kraftig influenza, siger Peder Hvelplund, der holder sig indendøre i Lønstrup og blandt andet får andre til at klare indkøb.

Smittebærer uden symptomer

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, forklarer, at han har været på arbejde på Christiansborg i de rundt regnet ti dage, som er inkubationstiden, inden han fik symptomer, og at han i den periode kan have smittet andre.

- Det er sådan sygdommen er, at man kan være smittebærer, uden at man selv har symptomer, siger Peder Hvelplund.

Han har orienteret relevante samarbejdspartnere på Christianborg om situationen.

- Det er selvfølgelig ikke rart at vide, at man eventuelt har smittet nogen på Christiansborg eller andre steder. Jeg har fulgt alle restriktionerne med at holde afstand og så videre, siger Peder Hvelplund.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland