Nu kan børnene komme i gratis sofa-skole

TV2 Nord tilbyder sofa-skole på tv2nord.dk og TV2 Nord Salto alle hverdage.

Coronavirussen har lukket store dele af Danmark ned, og det gælder også landets skoler. Derfor tilbyder TV2 Nord og de øvrige TV2-regioner fra torsdag d. 19. marts fjernundervisning i samarbejde med 'Sofaskolen' af Alinea. 

Det betyder, at alle elever i 0.-9. klassetrin hjemmefra gratis kan modtage undervisning alle hverdage lige her på tv2nord.dk og på TV2 Nord Salto.

- På TV2 Nord er vi glade for at kunne stille os til rådighed for at få dette initiativ gjort tilgængeligt for så mange som muligt - så let som muligt. Jeg tror de fleste børnefamilier har fundet ud af at det her med at få en skoledag til at gå samtidig med at man skal passe sit arbejde hjemmefra - det er sin sag! Så kan vi også bidrage til at gøre det en smule lettere og sjovere at være både skoleelev og forældre - så er det jo meget meningsfuldt, siger adm. direktør på TV2 Nord, Mikael Justesen.

På alinea.dk/sofaskolen skal eleverne hver dag fra kl. 8:00 hente undervisningsmateriale, der passer til elevens klassetrin. 
På alinea.dk/sofaskolen skal eleverne hver dag fra kl. 8:00 hente undervisningsmateriale, der passer til elevens klassetrin. 
Foto: Fra alinea.dk/sofaskolen

Sådan foregår det

Kl. 8:00 på hver af sofa-skoledagene skal eleverne hente undervisningsmaterialet på sofaskolens hjemmeside. På hjemmesiden vil det også fremgå af klassiske skoleskemaer, hvilken type af undervisning eleverne kan forvente. 

For 0.-3. klassetrin vil undervisningsvideoen være tilgængelig på tv2nord.dk fra kl. 8:00.

Gratis undervisning for 0.-3. klassetrin

Kl. 8:00:
På https://www.alinea.dk/sofaskolen kan undervisningsmateriale hentes.

Samtidig bliver dagens undervisningsvideo gjort tilgængelig på tv2nord.dk. 

Se den når det passer ind. 

For 4.-9. klassetrin vil en undervisningen foregå direkte som livestream. Forud for undervisningen skal eleverne forberede sig på det føromtalte undervisningsmateriale.

Livestream sendes fra kl. 9:00 på tv2nord.dk og på TV2 Nord Salto.

Fordelingen af undervisningen på de forskellige klassetrin kan ses i boksen nedenfor. 

Gratis undervisning for 4.-9. klassetrin

Kl. 8:00:
På https://www.alinea.dk/sofaskolen kan undervisningsmateriale hentes.

 

Kl. 8:30:

4.-9. klasse forbereder sig til dagens undervisning ved at læse tekster, se billeder og videoer i materialet. Samt eventuelt selv søge viden om emnet.

 

Kl. 9:00:

Livestreamen med undervisning starter på tv2nord.dk og følger denne plan:

  • Kl. 9.00 - 10.00: 4-6 klasses undervisning
  • Kl. 10.00 - 11.00: 7-9 klasses undervisning
  • Kl. 13.00 - 13.15: 4-6 klasses undervisning
  • Kl. 14.00 - 14.15: 7-9 klasses undervisning

Hold øje med tv2nord.dk fra kl. 9:00 på alle hverdage fra torsdag d. 19. marts.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland