Orskov Yard sender halvdelen af medarbejderne hjem

Coronavirus betyder stor ordrenedgang på skibsværft. Håber på at genansætte i maj.

På havnen i Frederikshavn er der mere stille end sædvanligt. Årsagen skal findes i, at man hos skibsværftet Orskov Yard har sendt 86 medarbejdere ud af 187 midlertidigt hjem.

Adm. direktør Lars Fischer, Orskov Yard, understreger, at der er tale om en midlertidig hjemsendelse i henhold til den aftale, som i sidste uge blev indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri.

- Det er utroligt ærgerligt, at vi er havnet i denne situation. Målet, ønsket og hensigten er, at alle folk skal tilbage hertil. Vi håber, det sker senest 1. maj, hvor vi hvert fald på nuværende tidspunkt kan se, at vi har en del ordrer i bogen, siger Lars Fischer til Kanal Frederikshavn.

Corona-krisen har ramt Orskov Yard med annulleringer og udskydelser, men det frederikshavnske værft håber stadig, at der er redere, som benytter chancen og sender skibe på værft.

- Det kan vi håbe på. Det vil i givet fald betyde, at vi måske tidligere får brug for nogle af de hjemsendte medarbejdere, forklarer Lars Fischer, der understreger, at der fortsat arbejdes på Orskov Yard.

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland