Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

BLOG: Danmark – du er dejlig!

Foto: Mick Anderson

Aabybro, Danmark, 20171214: BLOGGERE PÅ TV2 NORD - en række nordjyske personligheder blogger om dagligdagen, tendenser og begivenheder i Nordjylland. Ditte Marie Kollerup - chef KFS Boligbyg. Foto: Mick Anderson.

Ditte Maria Kollerup er vild med vores lille land og med de fire årstider. Den varme forårs- og sommerperiode har givet hende anledning til at reflektere over, hvor fantastisk Danmark egentlig er.

Sommeren er den årstid de fleste af os længes efter. De lange lyse aftner og varmen. Vi forsøger at forudse, hvordan sommervejret arter sig, så vi kan beslutte os for, om vi skal blive hjemme eller rejse til varmere himmelstrøg. Personligt rejser jeg helst i den kolde årstid, for på netop det tidspunkt er det ekstra dagslys godt for min krop og psyke.

Op til skolernes sommerferie er det normalt, at vi spørger hinanden: ’Hvad skal du i sommerferien?’ Jeg har selv praktiseret det, men i dag tænker jeg: ’Hvorfor?’. Jeg vil nemlig helst ikke risikere at give andre mennesker en følelse af, at de bør foretage sig noget. For måske er det en mangelvare hos nogle af os, ikke at skulle noget!

Når solen er fremme, bliver vi ramt af fænomenet ’solstress’. Vi vil ud og nyde vejret. NU! For vores erfaring fortæller os, at soltiden er knap. I år har vi haft en lang stabil sommerperiode. Det er vi ikke vant til, og pludselig får vi en helt anden rytme; vi drikker vin i hverdagen, skipper nogle timer af søvnen, går tidligere fra arbejdet og føler os som midt i en lang ferie.
Mon der er andre end mig, som nyder regn og gråvejrstimer i disse dage?

Efterårets hygge

Efteråret er hyggeligt. Der nyder vi den danske hygge, som efterhånden er kendt verden over. Meik Wiking har sågar skrevet bogen: ’The little book of hygge’, og selv i det fjerne udland forsøger de at levere en atmosfære, der minder om dansk hygge. For det sælger!

Hygge er stearinlys. Nærvær. Det er at skabe god stemning. At samles indenfor. At nyde mad og god vin.

Mon vores evne til at hygge os hænger sammen med, at vi bor i et trygt land? Det må i hvert fald være svært at hygge sig, hvis den overordnede tryghed ikke er tilstede.

Den mørke vinter

Vinteren er lang og kold. For nogle af os i hvert fald. Dog ikke december. Den måned er hyggelig. Vi juler helt vildt og for nogle – især forretninger - starter juletiden allerede i oktober. Januar og februar er mørke og kolde måneder, og vi kan ikke længere gemme os bag marcipan, julefrokoster og småkager. I de måneder er det populært at gå på kur og udrette nytårsforsætter.

Den evige forandring er jeg til gengæld stor fan af. Vi skal gøre os umage.

Ditte Maria Kollerup

Jeg synes, det er skørt at lave en midlertidig livsstilsforandring på baggrund af, at folkemassen på et givent tidspunkt bevæger sig i én bestemt retning.
Den evige forandring er jeg til gengæld stor fan af. Vi skal gøre os umage.

Det friske forår

Foråret er hvert år længe ventet. Det bringer en helt særlig følelse. Mennesker kryber ud fra deres skjul. Haver og altaner gøres forårsklare. Dagene bliver længere og mængden af dagslys stiger kraftigt. Vi smider tøjet og nyder at vise vores bare ben frem og gå i T-shirt. Energien øges, og vi kan klare os med mindre søvn. Flere af os cykler mere og er generelt mere aktive. Fra forårsperioderne i barndommen husker jeg især de lange hyggelige slentreture på vej hjem fra skole. Det kunne tage flere timer!

En hyldest til Danmarks fire årstider og den smukke natur

Og øget taknemmelighed! Specielt efter en oplevelse forrige sommer, hvor jeg besøgte Hawaii sammen med en god veninde. Vi var der en uge og boede hos venner på en ø, som hedder Kauai. Der er enormt mange skønne steder. Smukt, grønt og frodigt. Nøjagtig som herhjemme. Hawaii lyder eksotisk, og det er det bestemt også. I hvert fald hvad angår naturen. For som andre små samfund kæmper de med ensomhed, alkoholisme, sexskandaler og lignende. Det oplever du naturligvis ikke ved et kort visit.

På Kauai står de op og går i seng med solen. Når solen er væk, sover det meste af ø’en. Mennesker er aktive, opholder sig i naturen og de fleste virker til at leve sundt, både fysisk og mentalt. En dag kørte min veninde og jeg til den anden ende af ø’en. Det tog en times tid, og der nåede vi til et anderledes landskab. Grønt, fladt og smukt. Dét ligner vores danske natur, og lige der fik jeg en følelse af, at jeg har valgt Danmark til.

Efterfølgende har jeg reflekteret over, hvorfor den følelse opstod for første gang lige der. Det var en slags aha-oplevelse. En ny måde at se Danmark på. En tanke om at jeg kan vælge frit, hvor i verden jeg vil leve. I hvilken verdensdel vil jeg bo. I hvilket land. I hvilken by. I hvilket miljø. Og ikke mindst - med hvem jeg bruger min tid og til hvad. Wauv - en frihedsfølelse. Det gav ro og en enorm taknemmelighed.

Med den glæde fulgte en formindsket trang til at søge ud. Måske kender du mennesker, som tænker at hverdagen er bedre et andet sted, - at menneskene har det nemmere, at naturen er flottere, at vejret er bedre og så videre. Jeg elsker at rejse ud og opleve nye mennesker og iagttage nye måder, som ting foregår på. Den lyst er der stadig! I høj grad. Men hvor er det et privilegie at føle Danmark, som et bevidst tilvalg.

Danmark – du og dine årstider er dejlig!

OM BLOGGEREN:

Ditte Maria Kollerup er 34 år og bosat i Gug. Hun er indehaver og kreativ direktør i byggefirmaet KFS Boligbyg og har 15 års erfaring med at udvikle arkitekttegnede boliger, indrette huse og det at designe hele Hjem til Nordjyderne. Derudover holder hun foredrag om generationsskifte, turnaround og byggeri. Hun har undervist i ledelse, hun blogger på sin egen hjemmeside og har lige udgivet e-bogen ‘Hjem’. Ditte Maria Kollerup går op i sundhed, elsker deleøkonomi og prioriterer bæredygtigt. Hun vil blogge om selvledelse, livets finurligheder og hvordan vi kan designe vores liv præcis, som vi ønsker det, når vi er ærlige overfor os selv. Og hinanden!


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.