Jess Møller Nielsen opfordrer nordjyderne til at tage stilling til, hvad det er, der kontrollerer vores liv. Er det arbejde, familieliv eller noget tredje? Og hvilken prioritering er den rigtige, spørger han.
Hvad styrer dit nordjyske liv? Hvad er det, der gør, at du står op hver morgen og gør noget? Enten du tager i skole, i haven, i lufthavnen, til møde, på fabrikken, tænder fjernsynet, kysser dine børn, tæller dine penge, åbner computeren eller tager en kop kaffe og kigger ud af vinduet? Medmindre din hjerne er gået helt i stå, er du styret af et eller andet. Men har du selv bestemt, hvad det er, du har gang i?
Har du styr på den balance, der sikrer, at du som et helt menneske kan se dig selv i spejlet og stå med begge ben solidt plantet på jorden samtidigt med, at du kan forfølge dit livs drømme. Den balance, der gør, at det er dit liv, du lever og ikke andres.
Klare prioriteringer
En gang imellem møder jeg et menneske, der ofrer alt for at gøre professionel karriere. Alt betyder ingen familie, ingen fritidsinteresser og ingen tid til at lave ingenting. Jeg møder også somme tider et menneske, der ofrer alt for familien og fritidsinteresserne. Alt betyder ingen professionel karriere, uforløste faglige ambitioner og heller ingen tid til at lave ingenting. Jeg har dog aldrig mødt et menneske med så klare prioriteringer, der ikke i sit stille sind savnede noget af det andet. Jeg har mødt rigtigt mange mennesker, der ville begge dele lige meget, og som ikke ville acceptere, at det næppe var muligt.
Tænk ikke mindst på det menneske, der levede et helt liv uden overhovedet selv at tage stilling.
Prøv og tænk på det unge menneske, der får tudet ørerne fulde af fornuften ved at gå i gang med en lang og svær boglig uddannelse – ”for det gør vi jo i vores familie!” – men hvor den unges drøm er at blive ufaglært. Eller det unge menneske, hvor drømmen er en lang og svær uddannelse i en familie, hvor det lyder: ”vi plejer jo ikke at gå i skole mere, end vi absolut skal!”. Prøv også at tænke på det menneske, der sadlede om. Et menneske, der tog konsekvensen af ikke selv at styre sit liv og skabte sig et andet. Tænk ikke mindst på det menneske, der levede et helt liv uden overhovedet selv at tage stilling.
At sadle om
Det unge menneske, som drømmer om noget andet end det, der forventes, har krav på, at vi lytter efter. Det menneske, der sadlede om, fortjener respekt. Og så har jeg personligt lidt ondt af det menneske, der aldrig tog stilling.
Jeg ville være et skarn, hvis jeg begyndte at kloge mig i, hvad der er den rigtige beslutning for dig. Det ved du bedst selv. Jeg tænker dog, at et savn om noget i ens liv er grund nok til at tænke sig om. Jeg tænker også, at alt af det hele er urealistisk.
Hvad styrer dit nordjyske liv?