Aabybro, Danmark, 20171215: BLOGGERE PÅ TV2 NORD - en række nordjyske personligheder blogger om dagligdagen, tendenser og begivenheder i Nordjylland. CHristian Borrisholt Steen - medlem af Etisk Råd. Foto: Mick Anderson.
Lovgivning om håndtryk er absurd, ifølge Christian Borrisholt Steen, der mener, at det klinger hult, at håndtryk skal være noget særligt dansk.
Som bekendt har regeringen planer om, at man fremover skal trykke hånd med en af dem nede fra kommunen, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at blive dansk statsborger. Det er der sagt og skrevet meget om. Jeg vil tro, at mange nordjyder - i flere sammenhænge - ligesom jeg, betragter udveksling af håndtryk som et udtryk for ganske almindelig dannelse og høflighed, når mennesker mødes, - hvis man da ellers ikke er på kram.
Men i udgangspunktet er det at give hånd jo blot én af flere mulige måder at vise anerkendelse af en anden persons tilstedeværelse på. Derfor er det også helt naturligt, at hilseformer varierer, ikke bare blandt forskellige kulturer, men også på tværs af eksempelvis generationer inden for samme kultur og land. Jeg tror fx aldrig, jeg har givet min bedstefar, som døde for over tredive år siden, et kram. Han fik altid et goddag og et håndtryk. I dag krammer vi jo hinanden på kryds og tværs, når vi mødes i familien. Jeg er selv fra Hirtshals, så hverken jeg eller min nærmeste familie har været deciderede firstmovers på krammeri.
"Pænt goddag"
Udover håndtrykket og krammet eller omfavnelsen, er der jo også andre mere eller mindre typiske hilseformer i Danmark. Det er fx vink, nik, buk, kindkys og kys. Så når politikerne pludselig vil ophøje håndtrykket til at være noget helt særligt dansk, klinger det ærligt talt lidt hult i en tid, hvor de fleste går rundt og krammer hinanden, – eller når vi ved særlige lejligheder ligefrem med udtrykket ”pænt goddag” tydeligt lægger ironisk distance til netop håndtrykket.
For mig virker det helt absurd at lovgive om håndtryk. Visse politikere har sikkert som sædvanligt en interesse i at få ram på den muslimske del af befolkningen. Men helt ærligt, hvor mange muslimer er det lige, der ikke vil give hånd? Mig bekendt, så har det brede flertal af muslimer i Danmark ikke noget problem med at give hånd. I øvrigt burde det vel kendetegne et liberalt samfund, som tilmed aktuelt har en borgerlig-liberal regering i spidsen, at man forsvarer andre menneskers ret til at ytre sig og opføre sig på måder, som vi fundamentalt ikke forstår, og som vi måske tilmed er uenige i. Det, synes jeg da om noget, ville være udtryk for en dansk værdi.
Den foretrukne hilseform?
I en tid, hvor de fleste – selv os, der kommer helt oppe fra den vilde og ufriserede natur ved Hirtshals – har taget krammet til os, som den foretrukne hilseform, når vi mødes, virker det ikke mindre absurd at gøre håndtrykket obligatorisk, særligt dansk og tilmed lovbestemt.
For mig virker det helt absurd at lovgive om håndtryk
Christian Borrisholt Steen
I stedet for at gøre håndtrykket til noget særligt dansk, synes jeg i stedet, vi burde blive enige om at hilse ordentligt på hinanden – i den forstand, at vi bruger den hilseform, der måtte være naturlig for os, og at vi gør det ordentligt. Hvis vi kunne opnå enighed om det, ville det nemlig betyde, at vi slipper af med en hilseform, som er langt mere udbredt end det fænomen, at enkeltstående muslimer måske ikke ønsker at stikke hånden frem til den lokale borgmester. Jeg tænker her på det slatne håndtryk og det flakkende blik.
Det kan godt være, at enkelte muslimer, som af den ene eller anden grund ikke vil give hånd, er noget af det mest provokerende, man kan forestille sig i omegnen af Dansk Folkeparti. Men for mig er det endnu mindre anerkendende af en anden persons tilstedeværelse, at praktisere et slattent håndtryk og et flakkende blik. Jeg har derfor svært ved at se, at det er mere dannet og dansk at daske rundt med et slattent håndtryk til familiefesten, hvor man enten kigger ned i gulvet, når man hilser – eller har øjnene rettet mod den næste, man skal hilse på, inden man er færdig med at befamle min hånd, end det er slet ikke at ville bruge håndtryk som hilseform.
Anerkendelse og respekt
Så min pointe med dagens blog er egentlig såre simpel. I stedet for at lovgive om bestemte hilseformer burde vi – undskyld udtrykket – give hinanden håndslag på, at vi hver især hilser på den måde, som man nu engang finder mest rigtig og mest naturlig - og at vi gør det ordentligt. Og her skal lige for god ordens skyld bemærkes, at der selvfølgelig er to sider af det med at gøre det ordentligt. Det handler ikke kun om at gøre sig umage men også om at anerkende og respektere den, man hilser på. Det vil sige, at det fx næppe er en god idé at vælge kys og kram som hilseform den første gang, man møder borgmesteren nede på kommunen, hvis man aldrig har mødt hende før. Men jeg tror hverken, vi behøver en lov mod borgmesterkram eller en lov om håndtryk. Vi finder nok ud af det. Det plejer vi her i Danmark.
OM BLOGGEREN
Christian Borrisholt Steen er familiefar, vendelbo, ordkløver og foredragsholder med en forkærlighed for dialog om etik, tro og eksistens. Han er cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og har en masteruddannelse i etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet. Han var i perioden 2012 til 2018 medlem af Det Etiske Råd.
