Før coronaepidemien lukkede Nordjylland og resten af Danmark ned, havde jeg lejlighed til at besøge Frederiksborg Slot sammen med min familie. På slottet hænger våbenskjolde for riddere af Elefantordenen og Storkorset af Dannebrog. På skjoldet skrives også den pågældendes valgsprog. Et af mine politiske forbilleder, tidligere statsminister og FN´s flygtningehøjkommissær Poul Hartling, er én af de prominente danskere, der har modtaget Storkorset af Dannebrog og som derfor også har fået sit valgsprog foreviget på Frederiksborg Slot. Hartlings valgsprog var ”Vi tilhører ikke os selv”.

Den tidligere statsminister og Venstrehøvdings valgsprog er egentlig inspireret af Paulus´ brev til Korintherne, hvor han i 1. Korintherbrev, kapitel 6, vers 19 siger; ”I tilhører ikke jer selv”.

Enhver er sin egen lykkes smed

Som borgerlig og liberal bliver man af og til skudt i skoene, at ens valgsprog jo blot er ideen om, at enhver er sin egen lykkes smed. Ofte bliver det, i hvert fald af politiske modstandere, udlagt sådan og nærmest som et udtryk for en uforpligtende individualisme eller egoisme. Men for mig er der ikke noget modsætningsforhold mellem en overbevisning om, at vi ikke tilhører os selv og så tanken om at enhver er sin egen lykkes smed.

Jeg tror, at de fleste, ved nærmere eftertanke, vil give mig ret i, at det nu engang må være det enkelte menneske, dén hvis liv det er, der bedst ved, hvad der er det gode liv for ham eller hende. Hvis vi samtidig, både som enkeltindivider og som fællesskab, understøtter mennesker i at udfolde deres potentiale og i at leve det gode liv, så er der, alt andet lige, også bedre mulighed for, at den enkelte har overskud til at være noget for andre. Det sidste er vigtigt, fordi vi netop ikke tilhører os selv. Vi tilhører heller ikke staten eller det offentlige, men vi er sat i verden for at bidrage til det fælles bedste, som Grundtvig engang formulerede det.

Vi er skabt til relationer

På mange måder står Hartlings valgsprog ”Vi tilhører ikke os selv” i modsætning til f.eks. Piet Heins fortælling om den lille kat, der på spørgsmålet hvis er du? Svarer: Jeg er sgu´ min egen. Vi er netop ikke alene i verden eller øde øer. Vi er tværtimod sat i relationer med andre mennesker og vi har derfor også en forpligtelse til at indgå i relationer med andre med engagement, respekt og værdighed.

Når vi hører politikere tale om, at der i Danmark skal være plads til alle som kan og vil og lukkes af for dem, der ikke kan og ikke vil, tror jeg det er godt at huske på den tidligere statsministers valgsprog ”vi tilhører ikke os selv”. For det betyder jo, at vi nødvendigvis må forpligte os på at hjælpe mennesker i nød, mennesker der måske ikke kan, men gerne vil.

Vi tilhører ikke os selv og vi kan som samfund og som enkeltindivider ikke nøjes med blot at tage ansvar for vores eget liv, vi må også være parate til at påtage os et ansvar, når medmennesker undertrykkes og forulempes. Hvis vi blot går forbi, når andre har behov for vores hjælp, så forråder vi ikke alene det andet menneske, så forråder vi i virkeligheden også os selv.