Den lange forbindelse

I årtier har der været debat om forbindelserne over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby – men hvad er det for en udvikling, og hvad er det for beslutninger, der har ført fra færgefart mellem Aalborg og Nørresundby videre til bro og tunnel og nu til vedtagelsen af endnu en forbindelse?

Stregtegningen har noget næsten naivt og hyggeligt over sig i sin detaljerede enkelthed med en lille bro med åbne broklapper, lige midt i farvandet mellem Aalborg og Egholm. 

Fra "Redegørelse vedrørende undersøgelsen af mulighederne for fremtidige trafikforbindelser over eller under Limfjorden indenfor Aalborg-området". Fra midten af 1950'erne.
Fra "Redegørelse vedrørende undersøgelsen af mulighederne for fremtidige trafikforbindelser over eller under Limfjorden indenfor Aalborg-området". Fra midten af 1950'erne.

Lyt til fortællingen som podcast:

Men her skal man ikke lade sig narre. 

Den simple tegning fra midten af halvtredserne, er trods sit udtryks umiddelbare fravær af ingeniør-stringent kølighed et af de første billeder på det, der her mere end 65 år senere er blevet til en omfattende og bitter strid mellem tilhængere og modstandere af en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm.

20210619-224219-L-1920x1280we
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix

Men for helt at nå kernen i udviklingens strøm frem mod, at der nu, af et bredt flertal hen over midten af Folketinget, er taget politisk beslutning og afsat syv milliarder kroner til den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, kaster vi et blik tilbage på, hvordan forbindelsen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby har forandret sig - og nærmest har været det konkrete udtryk på, at samfundets behov for øget mobilitet og samhandel på tværs af byer, landsdele og lande konstant har drevet debatten frem.

muted

Lastbiler blev for tunge

Indtil godt midten af 1800-tallet var transport mellem Aalborg og Nørresundby noget, der foregik med en båd. Men i 1865 blev den første forbindelse mellem Aalborg i syd og Nørresundby i nord etableret. Det var en såkaldt ponton-bro, der fik navnet Christian den Niendes bro.

Pontonbroen 1926 (ukendt fotograf, Aalborg Stadsarkiv)
Pontonbroen 1926 (ukendt fotograf, Aalborg Stadsarkiv)
Foto: Aalborg Stadsarkiv

Ponton-broen var smal, og der var begrænsninger på, hvor meget den kunne holde til, at et køretøj vejede. Den havde det desuden med at rive sig løs i mindre stykker, når der var isvintre. Men ikke desto mindre holdt den sig anvendelig frem til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den øgede trafik med biler og især nu tungere og tungere lastbiler betød, at der var behov for en ny løsning. 

”Den største ulempe var dog, at broen var bygget til ganske let færdsel. Det vil sige op til 3 ton inklusive læs, sammenholdt med længden var det yderst problematisk”, skriver arkivar ved Aalborg Stadsarkiv, Bente Jensen, i sin bog Limfjordsbroen i 75 år.

Limfjordsbroens indvielse. Stor menneskemængde, bl.a. statsminister Thorvald Stauning. (foto J.A. Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv)
Limfjordsbroens indvielse. Stor menneskemængde, bl.a. statsminister Thorvald Stauning. (foto J.A. Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv)
Foto: J.A. Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv

Det blev altså nødvendigt med en helt ny bro, der kunne klare behovet og den stigende trafik mange år ud i fremtiden. 

Efter en debat, der strakte sig over 15-20 år, kunne den nye Limfjordsbro endelig den 30. marts 1933 indvies af statsminister Thorvald Stauning i en stor folkefest med mellem 25.000-30.000 mennesker.

Indvielse af Limfjordsbroen 30 marts 1933. Statsminister Stauning og formand for broudvalget, Marinus Jørgensen, betragter Inger Kierulff klippe silkebåndet over og åbne broen.
Indvielse af Limfjordsbroen 30 marts 1933. Statsminister Stauning og formand for broudvalget, Marinus Jørgensen, betragter Inger Kierulff klippe silkebåndet over og åbne broen.
Foto: Aalborg Stadsarkiv

I de første år af Limfjordsbroens levetid kostede det penge at køre over den. Man kunne, ifølge Limfjordsbroen i 75 år, købe et tre måneders kort for 10 kr., ligesom der var rabat for børn. 

Men allerede fra starten blev der fra forskellige interesseorganisationer, som fx Nordjysk Motorklub, arbejdet intenst på at få fjernet broafgiften, og fra den 15. maj 1935 blev det gratis at køre over den nye forbindelse over Limfjorden.  

Jernbanebroen i Aalborg

Togenes bro

Marinus Jørgensens 100 års-vision

Borgmesteren i Aalborg var fra 1925 til 1945 det socialdemokratiske tidligere postbud Marinus Jørgensen.

Borgmester Marinus Jørgensen i sit hjem, 1938.
Borgmester Marinus Jørgensen i sit hjem, 1938.
Foto: J.A. Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv

I bogen Limfjordsbroen i 75 år skriver arkivar ved Aalborg Stadsarkiv, Bente Jensen, at Marinus Jørgensen i 1938 af avisen Nordjyllands Social-Demokrat blev bedt om at formulere en fremtidsvision for, hvordan Aalborg ville se ud 100 år senere. Og hans tanker og ideer er faktisk ikke så langt fra at ligne det, der også er planerne her knap 85 år senere. 

Han forudså, ifølge Limfjordsbroen i 75 år nemlig ”..en vest-forbindelse med en  jernbane over Hasseris Enge, bro over Egholm, suppleret med en forbindelse fra Rørdal, måske i form af tunneller.”, skriver Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv.

muted

Fem forbindelser i spil

I 1940 blev Danmark besat af tyskerne, og lokale planer og tanker om nye forbindelser og udvidelser af infrastrukturen blev sat på pause af krigen. 

Men i 1950’erne begyndte trafikken med biler og lastbiler at stige kraftigt, og dermed kom der mere og mere pres på trafikken på Limfjordsbroen. Og i første del af halvtredserne blev der i Aalborg Kommune arbejdet på, hvordan der kunne skaffes midler og opbakning fra både stat og de omkringliggende kommuner til en udvidelse af Limfjordsbroen. 

I 1950 blev der nedsat en komite, der skulle undersøge mulige løsninger. Den komite havde sin rapport klar i 1958, men allerede i 1955 blev sløret løftet for mulige løsninger, skriver Bente Jensen i Limfjordsbroen i 75 år. Og så er vi tilbage ved stregtegningen fra indledningen, hvor der jo udover de øvrige forslag til mulige forbindelser også optræder en bro vest for Aalborg over Egholm til Lindholm. 

20071203-221639-2-1920x1946we
Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

Komiteens øvrige forslag til forbindelser var en bro fra området lidt tættere på Aalborg direkte til Lindholm, en midtby-tunnel fra Kjellerupsgade til Nørresundby, en højbro fra Signalbakken i Aalborgs østlige del til Nørresundby og en østby-tunnel fra Østbyen eller Rørdal til Nørresundby. 

”Diskussionen af behovet for en ny forbindelse blandede sig med diskussionen af udvidelsen af den nuværende bro og overtog helt fokus”, skriver Bente Jensen i Limfjordsbroen i 75 år.  

19950131-101234-3-1440x1040we
Foto: Henning Bagger/Leafax Ii/Ritzau Scanpix

Mange flere biler

Biltrafikken steg fortsat kraftigt – det begyndende økonomiske opsving og den øgede velstand gjorde, at mange flere fik mulighed for at købe en bil. 

I 1961 kom der en ny trafikplan for Aalborgområdet med blandt andet en ny omfartsvej øst for byen med en tilhørende tunnel. ”Hele udviklingen blev dermed rykket mod øst”, skriver arkivar Bente Jensen i bogen Stadsingeniørens kontor i 125 år, Vejen vi fulgte.

Kong Frederik IX klipper snoren ved åbningen af Limfjordstunnelen.
Kong Frederik IX klipper snoren ved åbningen af Limfjordstunnelen.
Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Limfjordstunnellen blev indviet i foråret 1969, og på det tidspunkt var det i følge Vejdirektoratet forventningen, at biltrafikken ville vokse med samme hast som hidtil, og at det derfor allerede cirka 15-20 år efter ville være nødvendigt med endnu en Limfjordsforbindelse. 

- Allerede dengang var der politikere og andre, der sagde, at det her det hjælper i nogle år, men på et tidspunkt skal der nok laves en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, fortæller politisk analytiker ved TV2 Nord, Søren Wormslev, der som journalist har dækket debatten om den tredje Limfjordsforbindelse i mere end 30 år.

En rapport, der blev lavet for kommunerne i Aalborg-området, pegede efter bygningen af Limfjordstunnellen på, at der kunne laves en ny forbindelse, der gik vest om Aalborg til Lindholm. Det betød, at der allerede på det tidspunkt blev lavet såkaldte arealreservationer de steder, hvor man forestillede sig, at den kommende forbindelse skulle løbe.

Kong Frederik IX indvier limfjordstunnelen.
muted

Motorvejene i Vendsyssel i centrum

I halvfjerdserne blev væksten i bilismen, ifølge Vejdirektoratet, ikke så voldsom, som man havde forudset. Der var derfor ikke meget offentlig fokus på, at det på et tidspunkt ville blive nødvendigt med endnu en forbindelse over fjorden i Aalborgområdet.

I begyndelsen af firserne var der heller ikke stor bevågenhed på en ny forbindelse over fjorden. Her blev de politiske visioner om, at der skulle laves en fast forbindelse over Storebælt til gengæld for alvor aktuelle og konkrete, og det betød, at de politiske forhandlinger om de store nationale vejprojekter spidsede til.

Storebæltsbroen bygges (1997)
Storebæltsbroen bygges (1997)
Foto: Søren Steffen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Der blev lavet et forlig om storebæltsforbindelsen i 1986, ligesom planerne for Øresundsforbindelsen og Femern-forbindelsen blev en del af de politiske forhandlinger. Og her stod både nordjyske folketingspolitikere, det daværende amtsråd og lokalpolitikerne sammen om at arbejde for, at Nordjylland også skulle have sin del af de nye vejprojekter - men det var motorvejene, der hovedsageligt blev arbejdet for.

- I firserne var fokus på, hvordan man fik motorveje i Vendsyssel til dels Hirtshals og dels Frederikshavn og nok ikke så meget på en tredje Limfjordsforbindelse, fortæller museumsinspektør og Ph.d hos Nordjyske Museer Morten Pedersen.

Jysk trafikmafia

En af de afgørende politikere i dansk trafikpolitik i firserne og halvfemserne var socialdemokraten Jens Risgaard Knudsen, der var valgt til Folketinget i Frederikshavn.

Han var en central person i de store trafikforlig, der i firserne og halvfemserne altså definerede, hvordan den overordnede danske vejstruktur ser ud og har udviklet sig. Sammen med blandt andre Venstres Svend Heiselberg fra Hansthom og Konservatives Kaj Ikast fra Sønderjylland var han en del af det, der i folkemunde blev kaldt den jyske trafikmafia.

Svend Auken (S) og Jens Risgaard Knudsen (S) under en Folketingsdebat.
Svend Auken (S) og Jens Risgaard Knudsen (S) under en Folketingsdebat.
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

I bogen Motorvejene i Vendsyssel citerer bogens forfatter Henrik Bredmose Simonsen Jens Risgaard Knudsen:

quote Da vi … i begyndelsen af 80’erne kunne øjne, at der kom skred i spørgsmålet om en fast forbindelse over Storebælt, da skønnede jeg, at så var tiden inde til at smede, mens jernet var varmt for så vidt angår en færdiggørelse af vejnettet i Jylland ud fra den betragtning, at havde samfundet råd til at etablere en fast forbindelse over Storebælt, så måtte der også være ressourcer til rådighed for en færdiggørelse af motorvejsnettet i Jylland.

Jens Risgaard Knudsen


Det handlede altså om, at når nu der kunne anlægges store projekter andre steder i landet, så skulle man også tilgodeses i det jyske – med motorveje.

Den nordjyske motorvej indvies af HKH Prins Joachim

Fornyet fokus på Limfjordsforbindelse

Men i starten af halvfemserne begyndte en ny Limfjordsforbindelse igen for alvor at ulme. Her besluttede Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt, i følge Vejdirektoratet, at lave en undersøgelse. Den skulle blandt andet vurdere, hvordan der kunne flyttes trafik fra Limfjordsbroen og Aalborg midtby og samtidig undersøge miljøpåvirkningerne af de forskellige mulige løsninger for en ny forbindelse.

Samtidig og videre op gennem halvfemserne blev de nye motorveje i Vendsyssel gradvist etableret og stridighederne om deres linjeføringer - og ikke mindst det eventuelle behov for dem - fyldte den nordjyske trafikdebat mere end snakken om en tredje Limfjordsforbindelse. Og for trafikminister i slutningen af halvfemserne, den socialdemokratiske Sonja Mikkelsen, var en eventuel tredje Limfjordsforbindelse et rent nordjysk anliggende. 

Det var den daværende Amtsborgmester Orla Hav ikke enig i. 

Egholm-linjen besluttes

I september 2003 var der byrådsmøde i Aalborg, hvor byrådet skulle finde ud af, hvilken forbindelse det ønskede.

- Det var en lang debat. Alle de 29 politikere, der var til stede havde ordet. På det tidspunkt var der tre mulige linjeføringer i spil, og man skulle altså lave en afstemning om, hvad det var, Aalborg Byråd ville anbefale, fortæller politisk analytiker ved TV2 Nord, Søren Wormslev, der var til stede ved byrådsmødet.

- Og først den ottende afstemning gav et flertal. Der skete det til sidst, at nogen, der havde støttet en Egholm-motorvej, fik støtte fra nogen, der havde støttet en anden linjeføring, og så blev der atten stemmer for at anbefale en motorvej over Egholm, mens elleve stemte i mod, fortæller politisk analytiker ved TV2 Nord, Søren Wormslev, der var til stede ved byrådsmødet, siger han.

Aalborgs daværende borgmester Henning G. Jensen støttede ligesom den nuværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der på det tidspunkt var menigt medlem af byrådet, en østlig linjeføring med et ekstra tunnelrør. 

Begge respekterede og arbejdede efterfølgende loyalt efter byrådsflertallets beslutning.

Strid om VVM

Når der skal laves store bygningsprojekter som fx veje, broer og lignende, skal der først laves såkaldte VVM-redegørelser – VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Nordjyllands Amt lavede i 2003 en VVM-redegørelse i forbindelse med planerne om motorvejen over Egholm. Men pludselig blev tæppet revet væk under beslutningen. I bogen Aalborgs Historie bind 7 skriver arkivar ved Aalborg Stadsarkiv Flemming Nielsen, at ”…i foråret 2006 afgjorde Naturklagenævnet efter indsigelser, at VVM-redegørelsen, som hele beslutningsgrundlaget hvilede på var ugyldig.”

Derfor blev der i 2011 lavet en ny undersøgelse af en tredje Limfjordsforbindelses påvirkning af miljøet. Men nu var det ikke længere amtet, der siden var blevet til Region Nordjylland, der lavede den, men i stedet Vejdirektoratet – og direktoratet nåede frem til, at anbefale forbindelsen over Egholm.

Det vakte vrede hos blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. 

Folketinget beslutter

Tre år senere indgik en række af folketingets partier en trafikaftale som blandt andet ophævede de såkaldte arealreservationer, der var lavet på de andre arealer end dem, der præcis gjaldt for en forbindelse over Egholm. 

I praksis betød det, at enten ville der blive tale om en Egholm-forbindelse, eller også skulle hele processen begynde forfra. Men der blev ikke afsat penge til projektet, ligesom der heller ikke blev sat dato eller årstal på, hvornår byggeriet skulle gå i gang.

For at skubbe på beslutningen om at lave den tredje forbindelse skabtes i 2018 det, der hedder Aalborg Alliancen, som er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og det lokale erhvervsliv. Her forpligter kommunen sig til at give 600 millioner kroner til at bygge den nye forbindelse, og virksomhederne i alliancen bruger til gengæld jobcenteret, når de skal rekruttere nye medarbejdere. 

Aalborg Alliancen har mødt stor modstand både politisk og fra modstandere af Egholmforbindelsen, der ikke mener, at kommunale skattekroner skal bruges på at bygge den. 

per clausen

- Alt i alt risikerer vi, at Aalborg kommune på sine budgetter de næste 10 år skal finde 100 millioner kroner om året til investeringer i den nye motorvej og afledte udgifter. Hvordan man vil gøre det, uden at det kommer til at ramme daginstitutioner, skoler, ældre og mennesker med handicap, har jeg svært ved at se, skrev byrådsmedlem for Enhedslisten Per Clausen i et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende den 2. juli 2021.


Der afsættes penge

I 2018 blev der i Folketinget truffet beslutning om, at der på finansloven skulle afsættes penge til, at VVM-redegørelsen fra 2011 kunne blive opdateret. 

Og det var en opdatering, folketingsflertallet besluttede udelukkende skulle omfatte den del, der handlede om en forbindelse over Egholm.

Den opdaterede VVM-redegørelse fra Vejdirektoratet blev offentliggjort i vinteren 2021. 

Den blev sendt i offentlig høring, og der indkaldtes til et borgermøde, som blev afholdt virtuelt på grund af corona-situationen. Der kom flere end 7.000 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer til den opdaterede VVM-undersøgelse. Langt de fleste af høringssvarene var fra modstandere af Egholmforbindelsen.

I april 2021 kom så den socialdemokratiske regerings forslag til en ny stor national infrastrukturplan, og den plan indeholdt også en tredje Limfjordsforbindelse med en linjeføring over Egholm. 

I månederne derefter forhandlede folketingets partier med Transportminister Benny Engelbrecht i spidsen.  Og den 28. juni kunne han på et pressemøde sammen med repræsentanter fra et bredt flertal af Folketinget præsentere et forlig og en ny infrastruktur-aftale. Her var der afsat syv milliarder kroner til fra 2025 til 2032 at bygge en tredje Limfjordsforbindelse med linjeføring fra Dall Villaby syd for Aalborg, hen over Egholm til området ved Vestbjerg nord for Nørresundby, hvor den så kobles på den eksisterende motorvej. 

Høringssvarene i forbindelse med opdateringen af VVM-redegørelsen var på det tidspunkt ikke behandlet færdige, og der var endnu ikke lavet en anlægslov. Og det fik modstanderne af forbindelse til fortsat at nære håb. 

Denne fortælling er udarbejdet af Bo Storm Madsen. 

Opsætning: Michael Guldbrandt Brønnum.

Redaktør: Mie Leonora Heiberg.