Seneste nyt:

Den tredje Limfjordsforbindelse: Beboere i Sofiendal Enge håber på en Egholmløsning

I Sofiendal Enge er man mere bekymret over tilflytteres fravalg af området på grund af dårlig trafikale forhold, end for generne ved en motorvej 400 meter fra baghaven.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at anlægge en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, er mildest talt et, der deler nordjyderne. Særligt borgere på Egholm og naturelskere i det nordjyske er imod byggeriet, som de mener, får store konsekvenser for naturen på Egholm og omegn.

Samtidig pendler flere tusinde nordjyder hverdag over Limfjorden, og det presser den eksisterende infrastruktur. Kødannelse ved Limfjordstunnellen var (før coronakrisen tvang mange til at arbejde hjemmefra) en daglig begivenhed, og skete der ulykker i et af tunnellens rør under Limfjorden, satte det mere eller mindre en prop i et af Nordjyllands vigtigste trafikknudepunkter. 

quote Vi synes, det giver rigtig meget til området.

Karsten Stadsing, formand for Grundejerforeningen Poul Anker Bechs Vej

- Fordelene opvejer ulemperne

Men det er ikke kun pendlere, der håber på en tredje Limfjordsforbindelse. Det gør man også i grundejerforeningen Sofiendal Enge. Og her håber man, den kommer til at gå over Egholm.

- Vi har faktisk valgt at tage den positive hat på, siger Karsten Stadsing, formand for Grundejerforeningen Poul Anker Bechs Vej. 

Motorvejen vil ligge tæt på boligerne her, men det frygter grundejerforeningen ikke.

- Vi synes, det giver rigtig meget til området. Den fleksibilitet, vi får ved at kunne komme hurtigt frem og tilbage, er guld værd.

Lige nu skal beboerne i Sofiendal Enge gennem Hasseris og Aalborg for at komme både nord- og sydpå, men med motorvejsforbindelsen over Egholm vil en tilkørsel ligge tæt på området.

- Vi har selvfølgelig diskuteret det meget i bestyrelsen, men vi synes, fordelene opvejer ulemperne, siger han til TV2 Nord.

Og den holdning står Karsten Stadsing ikke alene med. Hos Ejendomsmæglerfirmaet Hansen & Thoft mener de også, at motorvejen vil gavne området mere end genere.

- Det vil være et aktiv, at man har nemt ved at komme nord og syd på, siger Danni Thoft. Han er indehaver af Hansen & Thoft.

En del af Aalborgs udvikling

Danni Thoft mener, at det er uundgåeligt, at bygge nye veje til at lette den trafik, der er kommet mere af i løbet af tiden.

- Jo mere byen udvikler sig, jo flere kommer til at bo her. Det skaber mere trafik, og det kan man lette ved denne motorvej, så er det et kæmpe aktiv for byen.

I Grundejerforeningen Poul Anker Bechs Vej er man enig:

- Der er altid noget negativt ved at få en motorvej, men der er mange flere positive sider ved det for hele beboerområdet herude, siger Karsten Stadsing, og fortsætter:

- Vi skal have styr på den forbindelse forholdsvis hurtigt.

Selvom grundejerforening ser frem til motorvejen, vil støjen fra motorvejen ligge på grænsen til, hvad WHO anbefaler.

- Vi er ikke bekymrede for generne ved støjen. Vi er mere bekymrede for, at folk kan finde på at fravælge området, hvis der ikke kommer noget hjælp til trafikken herude, siger Karsten Stadsing.

Politilogo paa rude

Politiet efterforsker mulige krænkelser af to mindreårige piger

def_thumb,50_percent

play Før håndboldbrag med op til 5000 tilskuere: - Vi følger alle restriktioner

AKKC

play Koncertbillet giver adgang til test uden tidsbestilling

Baneoverskæring 2

Pas på toget: Banedanmark advarer om risiko for fejl ved baneoverskæringer

Politilogo paa rude

Politiet efterforsker mulige krænkelser af to mindreårige piger

def_thumb,50_percent

play Før håndboldbrag med op til 5000 tilskuere: - Vi følger alle restriktioner

AKKC

play Koncertbillet giver adgang til test uden tidsbestilling

Til forsiden

Til forsiden