Oplev: Scener fra et ægteskab
Det kongelige teater besøger Frederikshavn og Hjørring med en fantastisk forestilling.
Johan (Morten Kirkskov) og Marianne (Stine Stengade) bor skønt, er forældre til to søde børn og har begge et godt arbejde. Tilsyneladende lykkelige. Men under overfladen ulmer en frustrerende higen efter ægte kærlighed. (Køns)rollerne er byttet om.
Scener fra et ægteskab havde urpremiere som miniserie på tv i 1973 og lagde gaderne øde. Tusinder af par styrtede til familierådgivning, og Bergman fik hemmeligt nummer. Bergman sagde selv om manuskriptet: “Det tog to en halv måned at skrive disse scener. Det tog et voksenliv at erfare dem”.
Vendelbohus
Torsdag den 30. januar 2020.
Det Musiske Hus
Fredag den 31. januar 2020.
Læs mere HER.
Det sker også...
25. januar: Hans og Grethe på Aalborg Teater
Når børn sættes på prøver i eventyr kan de klare alt – selv en ond heks, der lokker med sukker og pandekager. Brdr. Grimms eventyr om Hans og Grete er en stærk og vidunderlig historie for børn om børn, der klarer selv de største prøvelser. Læs mere HER.
30. januar: Ellevilde Ella
Børnefilmen om Ella har premiere torsdag den 30. januar. Læs mere HER.
30. januar - 2. februar: Nørhalne viser kunst
Nørhalne Hallen danner igen rammen om en stor kunstudstilling med 65 kunstnere, fordelt på malerier, glas, keramik, porcelæn, smykker, skulpturer, sten, bronze og tekstil. Udstillingen åbnes officielt torsdag den 30/1 kl. 19.00. Læs mere HER.
31. januar: Alphabeat på Skråen
Det gendannede band fra Silkeborg spiller for en fyldt sal
Frem til 3. maj: Belonging på Vendsyssel Kunstmuseum
Udstillingen Belonging har fokus på temaet tilhørsforhold og ligger i tydelig forlængelse af Pernille Egeskovs eksisterende værkpraksis. Tilhørsforhold behandles i udstillingen i bred forstand; geografisk, til natur, til kultur, til sin familie, sin partner, sin krop, sit køn eller sin religion. Læs mere HER.