Det meste af dagen er elprisen under 1,5 krone

Hvis du ligesom jeg har en variabel timepris, er der penge at spare i dag.

Hvis du er en af de nordjyder, der har en elaftale med en variabel timepris, så kan det være en god idé, at det netop er i dag, du tager den store bunke vasketøj og ordner, hvis ikke det blev ordnet i weekenden. 

Der er nemlig en del penge at spare. 

Elprisen ligger for det meste under halvanden kroner per kwh i dag. Det er altså væsentligt lavere end tidligere på måneden - ja bare i sidste uge, hvor den flere gange har været omkring fire kroner. Det viser tal fra energinet, og prisen er uden afgifter og transport. 

Prisen er dog varierende fra selskab til selskab. 

Prisen har været på 5 kroner per kwh

I takt med at elpriserne er steget siden krigen i Ukraine udbrød, har flere danskere fået øjnene op for at spare, hvor der kan spares. Det er blandt andet ved at bruge elektricitet på de tidspunkter, der er en god pris - ja, faktisk bare en overkommelig pris - på strømmen. 

Ligesom mange andre, har jeg selv downloadet en app, hvor jeg kan se præcist, hvad min elpris er den givne time inklusiv transport og afgifter. 

Jeg bor i Aabybro, og kigger man på min elpris hen over den seneste måned, har gennemsnitsprisen for el enkelte dage været helt over fem kroner per kwh i gennemsnit. Inklusiv afgifter og transport ligger den det meste af dagen lige under tre kroner.  

Så jo, jeg skal da nok hjem og ordne en kogevask og tænde for tørretumbleren senere i dag. Men selvfølgelig ikke efter klokken 18, hvor elpriserne igen er høje i en rum tid. 


Energikrise

Screenshot 2022-12-20 085442

Langt færre har brugt låneordning til energiregningen, end politikerne forventede

000_1m91qn-8256x5504ma

Inflation rammer nordjyske diabetikere: Over en fjerdedel fravælger altafgørende behandlinger

20161216-084925-L-4384x3137ma

Trist trend fortsætter: Mødrehjælpen sætter rekord for julehjælp

Varme

Kommunes varmeregning holdes i skak - det virker at sænke temperaturen til 19 grader

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland