Varmeværk og nordjysk virksomhed har knækket koden - sådan sikrer de landsby billig varme
Se indslaget herover.
Maskinfabrikken Reka i Aars har produceret og leveret et biobrændselsanlæg til Ulbjerg Kraftvarmeværk, der betyder, at varmeværkets 191 kunder har en fast lav varmeregning.
Savsmuld. Hestebønner. Flis. Olivenkød. Halm.
Det er alt sammen biobrændsel, der gør, at 191 husstande i Ulbjerg kan gå vinteren i møde i et lunt indeklima - uden at blive ruineret.
- Det er da en positiv tanke at have, siger Viggo og Dorte Christensen, der er pensionister og bor i Ulbjerg.
De får fjernvarme fra Ulbjerg Kraftvarmeværk, og deres varmeregning stiger nemlig ikke i denne tid, som så mange andres.
- Det er vi meget glade for, fordi vi har hørt, at regningen i Skals for eksempel stiger med 60 procent til januar, men vi kan roligt fyre op, så det er trygt, siger Dorte Christensen.
Kan fyre med det billigste
Ulbjerg Kraftvarmeværk blev opført i 1991 og var et barmarksværk, der udelukkende fyrede med naturgas. I 2014 fik de tilladelse til at søge andre brændselsmuligheder, og her valgte bestyrelsen at satse på et biobrændselsanlæg fra Maskinfabrikken Reka i Aars, og det betyder, at der næsten kan fyres med alt.
Og det skulle vise sig at blive en god investering for deres 191 kunder i Ulbjerg.
Varmeværket holder derfor nu prisen for deres kunder nede ved hele tiden at fyre med det billigste brændsel, som kan være alt fra savsmuld, til olivenkød til halm.
- Lige nu er halm det billigste, så nu fyrer vi udelukkende med det, siger varmemester på Ulbjerg Kraftvarmeværk, Jens Peter Christensen.
Varmeværket har førhen fyret med både flis, savsmuld, hestebønner og olivenkød.
Selvom varmeværket ikke i 2016 kunne forudse energikrisen, så har det kunnet betale sig for dem at være i god tid og investere knap otte millioner kroner i anlægget. De får også jævnligt besøg af flere virksomheder fra både ind- og udland.
- Det er vi stolte af. Det er en fantastisk bestyrelse, der tog den beslutning, så vi i dag kan holde prisen nede på omkring 14.000 kroner årligt for et normalt paracelhus, siger Jens Peter Christensen.
Fremtidssynet maskinfabrik
Maskinfabrikken Reka i Aars har i 40 år produceret og udviklet biobrændselsanlæg, og det helt unikke ved anlægget i Ulbjerg er, at det kan brænde al slags brændsel.
- Vi har produceret en rist, der gør det muligt, siger direktør og fabrikant Christian Larsen fra Maskinfabrikken Reka.
Det er første gang, at Reka har leveret biobrændselsanlæg til et kraftvarmeværk i Danmark, men de har flere kunder i udlandet - og flere virksomheder i det nordjyske, der alle sammen nyder godt af muligheden for billig brændsel.
- Ulbjerg ville først gerne have et anlæg, der kun kunne fyre med halm, men vi rådede dem til at få det her anlæg, som ikke gør sig afhængig af én slags brændsel, men som kan klare stort set det meste, siger Christian Larsen og pointerer, at teknikken bag ikke er helt nem.
- Vi er blevet gode til at håndtere vanskelige brændsler, som halm er. I Ulbjerg har vi også lavet et elektrofilter, som renser røggassen ned til stort set ingen støv, siger han.
Men hvis anlægget er så godt og billigt for kunderne, hvorfor er der så ikke flere, der har et?
- Vi får rigtig mange forespørgsler, men grunden til, at folk falder fra, er, at varmeværkerne ikke har økonomíen til at investere i et anlæg nu, siger Christian Larsen.
Opråb til Ulbjerg: Åben for varmen
I Ulbjerg er det ikke kun varmeregningen, der er en positiv gevinst af biobrændselsanlægget.
- Det betyder også, at huspriserne kan fastholdes, og at der ikke er særlig mange boliger til salg, fordi varmeregningen kan holdes nede, siger Jens Peter Christensen og påpeger, at selvom befolkningen har fået at vide, at de skal spare på varmen denne vinter, så er der anderledes regler for borgere i Ulbjerg.
- Vi kan se, at folk slukker og skruer ned for varmen, og nok er vi billige, men vi har også faste omkostninger, der skal betales, så folk skal helst have det samme forbrug som før, siger han og lover, at varmeprisen ikke stiger.
Og det har de tænkt sig at efterleve hos familien Christensen.
- Vi har fået at vide, at vi skal fyre, som vi plejer, så vi kommer ikke tíl at fryse, siger Dorte Christensen.
