Hvad stiller man op med en lukket folkeskole? I Strandby i Vesthimmerland måtte friskolen for et par måneder siden lukke, og dermed står skolebygningerne nu tomme. I byen frygter de, at den tidligere folkeskole kan ende som en skamplet.
Karl-Christian Serritzlew, som er formand for Strandby Borgerforening, viser rundt i skolegården ved Strandby Skole. Han var en af dem, der var med til at starte en friskole i bygningerne, da Vesthimmerlands Kommune lukkede folkeskolen i 2016.
- Det er der jo blevet brugt afsindig mange kræfter på, fortæller han.
Siden kommunalreformen i 2007 er 56 nordjyske folkeskoler lukket. I cirka en tredjedel af tilfældene er de tidligere skolebygninger efterfølgende blevet brugt til at huse en friskole.
Vesthimmerlands Naturfriskole overtog skolebygningerne i Strandby, som blev hjemsted for friskolen. Elevtallet blev dog aldrig højt nok, og derfor måtte friskolen i efteråret lukke.
- Tredje år som friskole er der et elevkrav, man skal møde. Der skal være 32 elever og det kunne vi simpelthen ikke overholde, og så er det jo bare at lukke sådan en skole ned igen og sige: "Nu har vi prøvet," siger Karl-Christian Serritzlew.
Friskolen har flere elever end folkeskolen
Vi har plads til flere børn, men vi har ikke plads til at udvide med flere klasser.
I Agersted lukkede folkeskolen i 2015. Her blev der også startet en friskole, men modsat situationen i Strandby er der i dag flere elever på Agersted Friskole, end der var, mens skolen stadig var folkeskole.
- Jeg synes, det ser godt ud i forhold til elevtallet, og så må vi se, hvor stort det bliver. Det er også et spørgsmål om, hvor store vi vil være som friskole, fordi vi vil ikke være en kæmpe stor skole. Spørgsmålet er, hvor stor man kan være og stadig være en lille skole? Det er noget af det, vi arbejder på i øjeblikket, siger Meiner Østergaard, der er skoleleder på Agersted Friskole.
Den ældste del af Agersted Skole er bygget i 1919, og så er der en tilbygning fra 1940. Friskolen holder til i alle de kvadratmeter, hvor der tidligere var folkeskole, men skolens succes betyder, at pladsen efterhånden er trang.
- Vi har plads til flere børn, men vi har ikke plads til at udvide med flere klasser, så vi arbejder på at finde ud af, hvad vi kan gøre i forhold til bygningsmasse, siger Meiner Østergaard.
Frygter at skolebygningen forfalder
Karl-Christian Serritzlew tør ikke drømme om, at der nogensinde bliver brug for de mange tusinder kvadratmeter på skolen i Strandby igen.
- Nu kommer de til at stå tomme, siger han.
Fordi det ikke gik med friskolen tilhører bygningerne nu igen Vesthimmerlands Kommune, og som formand for borgerforeningen i byen ser Karl-Christian Serritzlew kun én mulig løsning for at undgå, at Strandby Skole ender som en skamplet midt i byen.
- Vores forslag er, at man vælter hele den gamle skole og fjerner alt, hvad der hedder parkeringspladser og asfalt, og så ender man med at få en kæmpe grund, siger Karl-Christian Serritzlew.
Men der er vel nogle følelser i bare at rive en gammel skole ned?
- Det er der, fordi skolen har ligget her siden 1968. Stort set alle, der bor herude, har gået i skole her, og deres børn har gået i skole her. Der er mange lærere, der bor her endnu, så selvfølgelig er der mange følelser ved at have sådan en bygning til at stå, men der er også følelser ved at lade den stå at forfalde. Så kan man være trist over det, siger Karl-Christian Serritzlew.
