S-borgmestre: Nej til nulvækst
Foto: TV2 Nord (Arkiv)
Thomas Kastrup-Larsen og tre borgmester-kolleger kaster sig nu ind i valgkampen.
De socialdemokratiske borgmestre fra Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns kommuner melder sig nu ind i valgkampen. - Vi ønsker ikke nulvækst, lyder deres budskab.
Borgmestrene i de fire største kommuner, heriblandt Aalborgs Thomas Kastrup-Larsen, går med et debatindlæg i Jyllands-Posten ind i valgkampen med et budskab om, at Venstres forslag om nulvækst vil betyde forringelser i de kommunale velfærdsydelser.
Nulvækst koster Kommunal kernevelfærd. Borgmestrene fra de fire største byer spidder V i JP. #fv15… https://t.co/4iHNmdpcZa
— ThomasKastrup-Larsen (@KastrupLarsen) June 9, 2015
- Vi har i de sidste fire år ydet vores og styret stramt for at sikre en økonomi i balance. Nu vil Venstre gå skridtet videre. Det vil betyde, at kommunerne ikke bare fortsætter med den nuværende økonomi, men igen bliver - som VK-regeringen selv skrev i 2011 - »nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje«. Vi ønsker ikke nye store besparelser på velfærden i vores kommuner, skriver borgmestrene i indlægget.
Læs hele debatindlægget her