Cykel-Keld bor i Mette Frederiksens barndomshjem: I dag mødtes de
Han har tidligere sat kryds ved statsministeren, men i år er han for første gang i tvivl.
I Nordjylland tales der om 'en dronningekamp' mellem Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD).
De to partiformænd forventes begge at blive markante stemmeslugere ved det kommende valg.
En af de mere overraskende tvivlere finder man på Mette Frederiksens hjemmebane i Gug.
- Jeg har set Inger Støjberg komme med en politik, som var stærk.
Ordene kommer fra Keld Fuglsang - manden, der bad statsministeren smile mere.
Keld Fuglsang var mandag vært for en kop kaffe i et ret så velkendt miljø for Mette Frederiksen.
Nemlig i hendes barndomshjem, hvor Keld og familien nu bor.
Villaen på Mylius Erichsens Vej i Gug er udover familien Fuglsang og ikke Frederiksens hjem, også cykelhandler.
Han har altid sat kryds ud for A på stemmesedlen.
Endda også ud for det navn, der tidligere stod på postkassen på hans hjem.
Men de færre smil har gjort cykelhandleren har kigget længere ned af stemmesedlen ved dette valg.
Se TV2 Nords indslag nederst.
- Jeg var trukket over til der hvor jeg kunne se, der ville ske noget nyt, siger han med henvisning til Inger Støjberg. Og Keld Fuglsang er ikke alene.
Otte procent af vælgerne står vægelsindede og tripper mellem rød og blå. De såkaldte 'tryghedsvælgere' kan afgøre valget.
- Jeg ved godt mange er i tvivl, siger Mette Frederiksen, der dog afviser at hun er på et togt for at fiske stemmer.
Keld Fuglsang var draget af Inger Støjbergs person, har han fortalt Berlingske om den noget kortvarige flirt med Danmarksdemokraterne.
- Jeg så, at vi har brug for styrke og der kom Inger Støjberg med noget hvor hun viste styrke. Og det lyttede jeg på, siger Keld Fuglsang om den nordjyske dronningeudfordrer til Mette Frederiksen.
Statsministerens visit i barndomshjemmet gav nemlig pote - stemmefiskeri eller ej.
Hvor meget er du tvivl om hvor du skal sætte dit kryds?
- Jeg er overhovedet ikke i tvivl - jeg skal stemme på Mette Frederiksen, kommer svaret prompte fra indehaveren af Polarcykler.