LIGE NU:

11-årige Silles bedstefar er uhelbredeligt syg af kræft: Hun laver armbånd for en god sag

11-årige Sille Thomsen fra Frederikshavn har det sidste år lavet armbånd for at samle ind til Knæk Cancer.

På gulvet foran sofaen i hjemmet i Frederikshavn sidder 11-årige Sille Thomsen med et fokuseret blik.

Selvom hun efterhånden har gjort det 500 gange, så kræver det koncentration at lave armbåndene med de små perler. Armbåndene laver Sille Thomsen helt selv for at samle penge ind til Knæk Cancer.

- Det var for at støtte folk med sygdommen og fordi, jeg synes, at det var en god idé, siger Sille Thomsen.

quote Det betyder rigtig meget for mig, det betyder meget for kræftpatienter i hele Danmark.

- Allan Pedersen, Kræftpatient & Sille Thomsens bedstefar.

Det sidste år har Sille Thomsen lavet armbånd for en god sag. Lige nu har hun solgt armbånd for cirka 7.400 kroner.

- Jeg tror, at de kommer til at betyde meget for dem, og så bruge masser penge på helbredning af sygdommen, siger Sille Thomsen.

Uhelbredelig syg

Sille Thomsens bedstefar, Allan Pedersen, er uhelbredelig syg af prostatakræft, derfor vil Sille Thomsen samle penge ind til fok som hendes bedstefar.

- Det betyder rigtig meget for mig, det betyder meget for kræftpatienter i hele Danmark, at der er nogle unge mennesker, der har sådan et initiativ, for de viser, at de kan gøre noget for andre, siger Allan Pedersen.

quote Jeg kan ikke være mere stolt. Det er simpelthen det bedste af det bedste.

- Allan Pedersen, Kræftpatient & Sille Thomsens bedstefar.

- Jeg bliver altid rørt, når der er nogen, der gør noget for kræftpatienter, fortsætter Allan Pedersen.

100 armbånd på en uge

Armbåndene, Sille Thomsen laver, koster 40 kroner og 10 kroner heraf går til Knæk Cancer.

Tror du, at det gør en forskel, at du nu har arbejdet for den gode sag i et helt år?

- Ja, måske en lille forskel, siger Sille Thomsen.

Det er vel bedre end ingenting?

- Ja, det er det, svarer Sille Thomsen.

Sille laver både armbånd på bestilling og ud fra egen fantasi og sælger dem på Facebook og i butikker i Frederikshavn.

- Jeg kan ikke være mere stolt. Det er simpelthen det bedste af det bedste, siger Allan Pedersen.

Et armbånd tager cirka 30 minutter at lave og Sille Thomsen har tidligere lavet 100 armbånd på en uge.

quote Jeg tror godt, at vi kan nå 8.000.

- Sille Thomsen, Indsamler, Knæk Cancer.

Har det ikke været hårdt med alt det arbejde i et helt år?

- Jo, det har det virkelig været, siger Sille Thomsen.

Langt over målet

På fredag stopper Sille Thomsen produktionen af armbåndene og giver penge til det store Knæk Cancer show, der er blevet til den del mere end målet på 6.000 kroner.

- For en uge siden var vi kun på 6.000, nu er vi på 7.000, så jeg tror godt, at vi kan nå 8.000, siger Sille Thomsen.

Om Sille Thomsen igen vil lave armbånd til næste år, ved hun ikke helt endnu, men hun vil gerne være med til at støtte Knæk Cancer igen.