17-årig pige voldtaget af bekendt på toilet i Føtex

En 47-årig mand er sigtet for fredag at have voldtaget en 17-årig pige.

En 17-årig pige fra Frederikshavn har anmeldt en voldtægt, som skete på toilettet i Føtex Frederikshavn Quickfood. Det har nu ført til, at en 47-årig mand er sigtet for voldtægten.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Ifølge politikommissær Carsten Straszek, Nordjyllands Politi, kender pigen og manden hinanden. Den 17-årige har oplyst til politiet, at hun blev voldtaget på toilettet fredag den 6. april omkring klokken 17.30. Dagen efter henvendte hun sig til politiet og anmeldte voldtægten.

- Vi anholdt den 47-årige mand søndag klokken 21.45. Han blev løsladt efter endt afhøring, men er sigtet for voldtægt, siger Carsten Straszek til Kanal Frederikshavn.

Politiet skal nu foretage yderligere efterforskning i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland