23-årig er forsvundet igen: Har du set Mikkel Larsen?

23-årige Mikkel Larsen fra Frederikshavn er igen forsvundet. Ifølge hans kammerat Frederik Østervang har Mikkel Larsen været væk siden søndag 4. november. 

For bare tre uger siden var den 23-årige frederikshavner Mikkel Larsen efterlyst af politiet, efter han 22. oktober forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand. Han blev fundet i god behold torsdag 25. oktober.

Nu er han forsvundet igen - og denne gang er hans kammerat Frederik Østervang dybt bekymret for ham.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Vi har uden held forsøgt at få politiet til igen at efterlyse Mikkel, men det har de åbenbart ikke ressourcer til.

Frederik Østervang, ven

Men hvor Nordjyllands Politi sidste gang udsendte en efterlysninger på Mikkel Larsen, så er man denne gang mere tilbageholdende.

- Vi har uden held forsøgt at få politiet til igen at efterlyse Mikkel, men det har de åbenbart ikke ressourcer til. Det er til grin, mener Frederik Østervang.

Vennen: Mikkel sagde, han ville hænge sig i et træ

Vennen frygter, at Mikkel Larsen har gjort alvor af sine gentagne trusler om at begå selvmord. Han har været væk i over en uge, men der var livstegn fra ham for en uge siden. Her fortalte han i telefonen, at han befandt sig i Rold Skov. Det blev senere i samtalen ændret til "en lade i Hobro". Han sagde, at ville hænge sig i et træ, skriver Kanal Frederikshavn.

- Siden har der ingen livstegn været. Det var der trods alt første gang, han var væk, fortæller Frederik Østervang.

Vennerne har bemærket, at Mikkel Larsen har slettet sin profil på Facebook. Det opdagede de i onsdags. Han hævede 5.000 kroner 1. november, men telefonsamtalen for en uge siden er det sidste livstegn.

- Jeg håber ikke, der er sket det, som jeg frygter. Mikkel er jo normalt en velfungerende fyr, som bare har nogle problemer lige nu, siger Frederik Østervang.

Vennen Frederik Østervang træffes på telefon 29 67 39 56, hvis du har oplysninger om Mikkel Larsen. Det er også muligt at kontakte Mia Vogelius Hjørnet på telefon 41 16 68 64.

Signalement af Mikkel Larsen

  • 176 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Mørkt hår ned til ørene
  • Formentlig iklædt en rød polo, sorte bukser, sort jakke og sort/orange kondisko af mærket Asics
  • Bærer muligvis en sort rygsæk af mærket Swiss

Kilde: Kanal Frederikshavn