29-årig svært kvæstet: Faldt ud fra 4. sal

En 29-årig mand er svært tilskadekommen efter en voldsom faldulykke lørdag eftermiddag.

En 29-årig mand fra Frederikshavn er svært tilskadekommen efter at han lørdag eftermiddag klokken 17.27 faldt ud fra sin lejlighed i 4. sals højde.

Ulykken skete på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix oplyser, at den 29-årige efter ulykken blev kørt til Aalborg Universitetshospital hvor han nu er indlagt. Mandens pårørende er underrettet om ulykken.

Opdatering: I kunstig koma

Søndag morgen kan vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen fortælle, at den 29-årige mand betragtes som værende uden for livsfare og at han er lagt i kunstig koma på Aalborg Universitetshospital.

Ifølge vagtchefen er der intet, der tyder på, at der skulle ligge en kriminel handling bag faldulykken.


Seneste nyt

fra Nordjylland