32-årig mand fra Sæby efterlyses
Foto: Søren Broust Hansen
Nordjyllands Politi efterlyser en 32-årig mand fra Sæby, der har været forsvundet siden mandag morgen.
En 32-årig mand er efterlyst af Nordjyllands Politi. Det er Mathias Bang Christiansen, der har været væk siden mandag 6. marts 2017.
Han forlod mandag morgen sin bopæl i Sæby i Nordjylland i nedtrykt sindstilstand.
Mathias Bang Christiansen er soldat, og han har tre gange været udsendt i international militær-tjeneste.
- Han lider af posttraumatisk stress, og han har ikke medbragt sin medicin – så vi er bekymrede for ham, siger politikommissær Lars Jensen fra Nordjyllands Politi.
Mathias Bang Christiansen er cirka 185 cm høj og almindelig af bygning, og han har desuden kraftigt fuldskæg, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Dagen inden han forsvandt var han iført lyse cowboybukser, en mørk cardigan med hætte og grønne vandrestøvler.
Opdatering: Mathias Bang Christensen fra Sæby kom torsdag aften selv tilbage til sin bopæl, hvor familien nu tager sig af ham.