Den 64-årige kvinde, der natten til fredag satte ild til sin madras og seng på et plejehjem i Frederikshavn, er nu blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling de næste fire uger. Det oplyser Anklagemyndigheden på Twitter.
Ildspåsættelsen medførte, at alle 33 beboere på plejehjemmet måtte evakueres, indtil ilden var slukket, og der var blevet luftet ud i bygningen.
Der var ingen, der kom til skade ved branden.