Asbjørn mistede alt, da livet tog en voldsom drejning
Asbjørn Christensen lever i dag som hjemløs. Foto: Henriette Maj Pedersen
Det lå ikke ligefrem i kortene, at 45-årige Asbjørn Christensen en dag skulle indgå i statistikken som hjemløs.
Han har en universitetsuddannelse inden for kommunikation og digitale medier, han har undervist og arbejdet i udlandet. Han har altid betalt sine regninger, sørget for at have forsikringer og A-kasse i orden.
Og han har altid haft tag over hovedet indtil den dag, livet tog en uforudset drejning.
Det skete i 2014.
Og i dag er han hjemløs.
- Folk fortæller mig tit, at når det kan ske for mig, kan det ske for alle, fortæller Asbjørn Christensen.
Han er enig. Han havde heller ikke selv set det komme - den store nedtur, som han oplevede, da hans far døde for ti år siden.
- Det var hårdt, som det jo er for alle, der mister en nær pårørende, siger han.
Gik ned med stress
For ham betød det, at han begravede sig i arbejde. Alt for meget arbejde, så meget arbejde, at han gik ned med stress.
Han kunne ikke mere. Han var ikke i stand til at åbne sin computer.
- Jeg kunne mærke, at min energi var helt væk. Jeg drømte om arbejde om natten, siger han.
Han sagde sin lejlighed og sit job op og blev sygemeldt.
- Der var åbenbart en masse, der skulle ud af skabet på samme tidspunkt. Det hele væltede. Jeg røg simpelthen ned med flaget i en dyb depression, hvor jeg ingenting kunne, fortæller han.
Han begyndte at leve på gaden og holde sig for sig selv, men bevarer kontakten til sin familie, sin mor og søster.
Han erkender, at han ikke har været god til at søge hjælp, og når han har forsøgt, så er han i mange tilfælde ikke blevet mødt, set eller forstået.
- Jeg er god til at holde en facade, og så er det jo nok også svært for folk at gennemskue, hvor dårlig jeg egentlig er - og har været.
Gamle traumer dukkede op
Asbjørn Christensen fandt ud af, at han havde en del underliggende psykiske udfordringer, han måtte arbejde med.
- Jeg havde en masse traumer, der dukkede op, mobning og omsorgssvigt i skolen, jeg fik angst og ville ikke rigtigt omverdenen. Så jeg ender med at selvisolere mig og har svært ved at kapere det hele, fortæller Asbjørn Christensen.
Han søger ikke hjælp til sine udfordringer, og økonomisk klarer han sig i første omgang på sygedagpenge.
- Jeg vil ikke være til besvær, og de første par år var jeg bange for, at kommunen skulle synes, jeg var træls, hvis jeg sagde noget, forklarer han.
I dag bor han fortsat på gaden.
- Jeg formår ikke at have en lejlighed, siger han og tilføjer, at hans frygt er, at han vil isolere sig fuldstændig med tag over hovedet.
Ny sagsbehandler ændrer alt
En dag fik han ny sagsbehandler hos Frederikshavn Kommune.
Hun kunne gennemskue ham og lod ham ikke liste ud af døren uden at få hjælp.
- Hun sagde, at hun ville tage med mig til læge. Hun forstod og forstår mig, og hun forstår, hvad der bliver sagt ved lægen, og det giver mig ro. De første tre aftaler, jeg havde ved lægen, gik ikke så godt, for jeg kunne ikke møde op, men fjerde gang kom jeg, så man må også sige, at der er jeg mødt med fleksibilitet, forklarer Asbjørn Christensen.
Forud var gået fem år i ressourceforløb med henblik på at komme i job, men først nu kan han og jobcentret se, at det ikke er en jobmæssige karriere, der kommer i første række.
Og med den nye sagsbehandler på sidelinjen er der sket noget.
Nyt liv åbner sig
I dag har han taget hul på at få bearbejdet alt det, der tynger.
Han får blandt andet hjælp af en psykolog og er nu så langt, at han er med i et nyt kommunalt projekt i Frederikshavn med henblik på at flytte i egen bolig og få bostøtte.
- En der lige tjekker, hvordan det går og får mig tilbage igen, siger han og tilføjer, at han er begyndt at glæde sig til, at han snart ikke længere skal bekymre sig om, hvor han skal sove om natten, og hvilke mad der kan holde sig længst under åben himmel.
- Jeg har følt nu, at jeg selv har rakt ud, så er der faktisk nogen, der vil hjælpe. Og det er et helt nyt liv, der åbner sig, når man har en værktøjskasse, der kan støtte op om en.
Han lægger ikke skjul på, at han fortsat er psykisk ustabil.
- Jeg lever med angst og socialangst, men jeg er i gang med at bearbejde og lære at få nogle redskaber til, hvordan jeg kan ændre adfærd, når jeg kommer tilbage i et mønster, der er dårligt for mig.
Hjælper i Frivilligcenter
I dag er han også aktiv som repræsentant for udsatte borgere i Udsatterådet i Frederikshavn Kommune og hjælper til i Frivilligcenter Frederikshavn.
- Det er et dejligt sted at komme, fordi her kan man komme og gøre sig nyttig, siger han.
Det er også her, han har fået energi og kræfter til at gå i dialog med blandt andet kommunen og politikere om, hvad der er brug for blandt kommunens udsatte borgere.
Og der er meget at kæmpe for på egne og andre udsatte borgeres vegne, mener han.
- De udsatte borgere - mig selv inklusiv - kan have svært ved at komme til lægen til de aftalte tidspunkter. Det kan være angst eller andet, der gør, at man ikke tør komme. For mig selv kan jeg sige, at hvis jeg har en tid ved lægen næste fredag, så ved jeg slet ikke, om jeg er i stand til at tage til lægen den dag, for jeg ved ikke, hvordan jeg har det psykisk, fortæller han.
Derfor arbejder han nu med sin stemme i Udsatterådet for, at udsatte borgere kan få fleksible tider hos lægen. Det vil sige at kunne komme til læge, når der er brug for det og ikke først fjorten dage senere.
- På den måde kan man i mange tilfælde undgå akutlæge og sygehus, for hvis ikke vi kan komme til læge på mere fleksible vilkår, så kommer vi først afsted, når vi er rigtigt syge, og så er det akut. Det håber jeg, vi vil kunne ændre på, siger Asbjørn Christensen og tilføjer:
- Vi skal være bedre til at se hinanden og agere på det, vi oplever.
Kontroltab er svært
Når han kigger tilbage på de seneste år og der, hvor han er i dag, så er der et ord, der trænger sig på:
Kontroltab.
- Det er svært for mig at acceptere kontroltab, siger han.
At han i dag er en del af statistikken over hjemløse og udsatte borgere, der har brug for hjælp og ikke kan det, han kunne en gang.
De helt almindelige ting, som han i mange år tog for givet.
Han tåler ikke stress og har brug for at vide, at verden er den samme i dag og i morgen.
- For mig er det vigtigt, hvis jeg har det psykisk dårligt og bliver angst, at min verden er der stadig i morgen, forklarer Asbjørn Christensen.
Ud over angst og depression har han ikke andre psykiske lidelser eller diagnoser.
Og så er han så småt begyndt at tro på fremtiden.
- Jeg tænker, at jeg nok skal blive rask på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår, siger han.