Beruset mand kørte hasarderet i stjålet bil

Nordjyllands Politi anholdt fredag omkring middag en 41-årig mand, der kørte hasarderet gennem Frederikshavn.

En 41-årig mand blev omkring middag fredag anholdt i Frederikshavn. Kort forinden havde flere personer anmeldt manden via 112 fordi han i en blå kassevogn kørte hasarderet gennem byen.

Mandens køretur sluttede dog brat, da han på Nordre Strandvej kørte ind i et hus, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær. 

 

 

Manden kom ikke noget til ved sammenstødet med huset, og han gik efterfølgende fra stedet. Her slog man med en pind eller kæp på flere af de biler, han passerede på sin vej. Kort efter blev han anholdt af de tililende betjente.

- Vi fik ham anholdt og taget med ind. Han skal afhøres, og så skal der også tages blodprøve, for han var altså beruset, fortæller vagtchefen. Den blå kassevogn var i øvrigt stjålet

 


Seneste nyt

fra Nordjylland