Bil punkterede på motorvejen og ramte autoværnet

En bil med tre personer punkterede midt på motorvejen ved Sæby og ramte ind i autoværnet to gange.

En bil ramte lørdag eftermiddag ind i autoværnet på motorvejen til Frederikshavn nær Sæby, efter et af dækkene pludselig punkterede. 

Efter dækket punkterede havde føreren svært ved at styre bilen og rammer ind i autoværnet to gange, før han holder stille.

Der var ikke andre biler, der var involveret i ulykken.

Tre personer er sendt til Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn med mindre skader, men intet alvorligt. 

Politiet fortæller, at det kun tog tre kvarter at rydde op efter biluheldet, og at man igen kan køre frit på motorvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland