Virksomheden Crestwing arbejder med bølgeenergi. Foto: Jesper Christiansen

Crestwing-direktør: - Bølgeenergi bør være en del af klimaløsningen

Danmark har et erklæret mål om, at CO2-udledningen skal være reduceret med 70 procent i 2030. Ifølge Crestwing-direktør er en af vejene til at nå det mål, bølgeenergi. Derfor mener hun, at bølgeenergi bør tænkes ind i Regeringens klimaplan.

Bølgeenergi er stadigvæk en relativ ny form for vedvarende energi. Ruth Bloom, der er direktør i energivirksomheden Crestwing, tror på, at det kan være en del af løsningen på klimaproblematikken.

Mandag havde virksomheden, der er beliggende i Frederikshavn, fint besøg fra Christiansborg. Her havde Socialdemokratiets energi-, klima- og forsyningsordfører Anne Paulin taget turen til Kattegat for at høre nærmere om bølgeenergi.

Læs også Grøn energi: Danmarks første brintbusser er på vejene

Energiformen har ifølge Ruth Bloom åbenlyse fordele sammenlignet med sol- og vindenergi.

-  Hvis solen ikke skinner, så bliver der ikke produceret særlig meget solenergi, og hvis det ikke blæser, så bliver det kun produceret sparsomt med vindenergi. Derimod er bølgeenergi ikke lige så afhængigt af vejret, siger Ruth Bloom.

For over halvandet år siden søsatte Ruth Bloom sit bølgeenergianlæg ud for Hirsholmene i håbet om at gøre noget godt for verden, men indtil videre har hun ikke modtaget politisk hjælp.

- Det kunne være rart, hvis der var nogen, der begyndte at komme på banen. Jeg håber, at jeg kan vise nogle politikere, som har noget indflydelse, at der er et bølgeenergiprojekt her, som virker og er effektivt. siger hun.

Ifølge Crestwing har bølgeenergi potentiale til at dække ti procent af Europas nuværende behov for elektricitet med grøn energi fra havet.

Læs også Bølgeenergiprojekt når markant milepæl

Socialdemokratiets energi-, klima- og forsyningsordfører Anne Paulin er da også meget interesseret i, hvordan bølgeenergi kan hjælpe klimaet

- Noget, som vi ved med sikkerhed, er, at vi har brug for teknologiske forsøg, og nogen der tør prøve nogle teknologier af. Vi har brug for mere grøn energi, så det er spændende at se, hvad potentialet er i det, siger hun.

Bølgeenergi er lige nu ikke tænkt ind som en del af regeringens klimaplan om at nå Danmarks klimamål i 2030, men nu har de første politikere altså sat deres fødder på anlægget ved Hirsholmene.

Indtil videre har Crestwing bygget en prototype til tests, mens de har planer om at have det første store bølgeenergianlæg færdigt i 2024. Det anlæg skal ifølge Ruth Bloom kunne producere strøm og brint.

Det er endnu uvist om bølgeenergi bliver et led i Regeringens klimaplan til den tid. Ruth Bloom tror dog stålfast på projektet.