Det nye guld? Næsten et ton stjålet, men ingen har set noget
Foto: Arkiv
Tyve er rendt afsted med en helt palle træpiller.
Mellem fredag aften og lørdag eftermiddag er det lykkedes tyve at stæjle en palle med hele 900 kilo træpiller fra et fyrrum ved Dronninglund.
Varen, der med de øjeblikkelige energipriser er i ualmindelig høj kurs, kan indbringe en mindre formue.
- Der er gået inflation i det med træpiller, men jeg kan ikke sige så forfærdelig meget, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn til TV2 Nord.
Tyvene har dog haft gode betingelser for at nuppe pallen, da fyrrummet lå ved et ubeboet og tomt hus med et til salg-skilt.
- Huset har formentlig ikke engang været låst af for der var ingen tegn på opbrud, da en patrulje ankom til stedet, siger Peter Skovbak.
Han opfordrer naboer til melde ind til politiet, hvis de har set noget mistænkeligt.
Tidligere har TV2 Nord fortalt om det omstridte, nye træpillefirma Pinderup Træpiller, der har dumpet priserne.