Drenge i nød signalerede med bådens årer
Foto: Sæby Redningsstation
Da motoren gik i stå på en lille gummibåd onsdag eftermiddag måtte Sæby Redningsstation rykke ud.
Redningsstation Sæby måtte onsdag sidst på eftermiddagen sejle ud for at redde to drenge i land. Det skriver Kanal Frederikshavn.
Drengene var i en lille gummibåd sejlet uden for Sæby Havn, da motoren gik i stå. I den kraftige fralandsvind drev båden til havs, og det var kun fordi drengenes signaler med gummibådens årer blev set, at redningsstation Sæby blev alarmeret.
Gummibåden befandt sig, da redningsbåden nåede frem, cirka en sømil fra land, men der skulle ikke være gået ret meget længere før båden var kommet ud, hvor bølgerne er højere.
Fremme ved gummibåden blev d eto drenge taget ombord på redningsbåden og gummibåden kom med på slæb til hirtshals.