Dybvad Kro og Hotel søger ny forpagter
Den traditonsrige Dybvad Kro leder nu efter en ny, der vil forpagte - eller endda købe - etablissementet.
Janos og Helle Hegedus, der har ejet kroen siden 1. juli 2011, fortæller, at de per 1. februar søger en ny forpagter, som har lyst til at drive Dybvad Kro og Hotel.
På Dybvad Kro og hotel er man på jagt efter en ny forpagter fra første februar.
Nuværende forpagter siden 2011, Kim Wolff Nielsen, fortsætter på kroen, indtil en ny forpagter er kørt i stilling. Det fortæller kroens ejere Janos og Helle Hegedus til Sæby Avis.
Er man mere interesseret i at købe kroen frem for at forpagte den, er det også en mulighed, oplyser parret.
Kroen har ni værelser, heriblandt en brudesuite samt et fællesrum i forbindelse med værelserne. Endelig er der TV og internet på alle værelserne.
Der er ligeledes selskabslokaler på kroen med plads til i alt 300 personer.
Kroen har et stort køkken, som eventuelt kan anvendes til en sideløbende produktion, hvis man skulle have sådan noget i tankerne.
Ud over selve kroen er der en villa, der er beliggende bagved, på 156 kvadratmeter.
Kim Wolff Nielsen, der har været på kroen siden 2011, tilbyder sin hjælp til en ny forpagter til de fester og arrangementer, der allerede er bestilt – og i den mellemliggende tid, indtil en ny forpagter træder til, vil der stadig være mulighed for at bestille diverse fester eller mad ud af huset.