Efterlyst kvinde er fundet død

Nordjyllands Politi oplyser lørdag aften, at den 80-årige kvinde, der siden lørdag eftermiddag har været efterlyst, er fundet død.

Nordjyllands Politi har flere timer i løbet af lørdagen ledt efter en 80-årig kvinde fra Skagen, der ikke var set siden torsdag. Ved 21-tiden oplyser politiet, at kvinden desværre er fundet død på Bøjlevejen i Skagen. Det er bare få hundrede meter fra kvindens bopæl.

Der er intet, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Det var kvindens familie, der lørdag eftermiddag slog alarm, da man ikke kunne finde kvinden på bopælen i Skagen.

Såvel hundepatruljer som helikopter har deltaget i eftersøgningen, der nu er slut.

Nordjyllands Politi takker alle for deltagelse i eftersøgningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland