Ferietyve på spil: Stak af på "lånte" knallerter med telt og køleskab

Flere gerningsmænd har rundet en garage i Frederikshavn og stjålet blandt andet telte og hængekøjer.

Hvad gør man, når man drømmer om at komme på kombineret camping- og knallerttur, men ikke lige har udstyret til det? Eller midlerne til at købe det for den sags skyld?

Jo, den nemme løsning havde nok været at spørge venner og bekendte. Men det var ikke den løsning, en flok mennekser endte med at vælge i Frederikshavn.

Her kan politiet nemlig melde om, at flere gerningsmænd mellem den 20. og den 25. juli har været forbi en garage på Provst Dreslers Vej og stjålet et Coca-Cola-minikøleskab, telte, to hængekøjer og et par fiskestænger.

Tyvekosterne har de fragtet bort på tre knallerter, der også var parkeret i garagen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland