Frederikshavn Havn i smult vande

Frederikshavn Havn er foran budgettet, viser halvårsregnskabet.

2016 er startet godt for Frederikshavn Havn. Samtidig med den igangværende havneudvidelse som trækker store ressourcer i organisationen, er det lykkedes at realisere en omsætning i første halvår 2016, som er 21,6 procent foran budgettet og 26,1 % større end første halvår sidste år.

Det er de maritime- og landbaserede indtægter, der ifølge havnen trækker fremgangslæsset.

- Stor ros til medarbejderne for at levere varen i en i forvejen travl hverdag, hvor vi også udvider havnen, siger adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen til tv2nord.dk.

Frederikshavn Havn forventer fortsat stigende aktivitet i andet halvår 2016, og flere nye opgaver løfter forventningerne til, at 2016 slutter med det bedste årsresultat i flere år.

I 2015 opnåede havnen et resultat efter skat på 9,6 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland