Har Birgit Hansen en skjult dagsorden?
Foto: Ib William Christensen
Carsten Sørensen, Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, spørger i et debatindlæg, om Birgit Hansen og Udlændingestyrelsen har en skjult dagsorden.
Asyl og flytningedebatten kører for fulde omdrejninger i regionen i takt med, at der flere steder i landsdelen skal huses mennesker i nød med fremmed baggrund. I aftes var der borgermøde i Dronninglund, og i Frederikshavn Byråd rasler Dansk Folkeparti nu med sabelen.
Byrådsmedlem Carsten Sørensen har sendt redaktionen følgende indlæg:
Er der en Skjult dagsorden fra borgmesteren og Udlændingestyrelsen side?
I Frederikshavn Kommune er borgmesteren, uden byrådet har været involveret, gået i gang sammen med Udlændingestyrelsen, med at få et modtagercenter for asylansøgere til Frederikshavn Kommune.
Det skyldes, at Sandholmlejren ikke har flere ledige pladser. Det har været nævnt tidligere i TV2 News, hvor Frederikshavn ligeledes blev nævnt i samme indslag.
DF stiller sig uforstående overfor dette og mener ikke, det er i orden med den fremgangsmåde. Blandt andet har campingpladsen, som tidligere været brugt til at huse flygtninge midlertidigt, blevet nævnt.
Men værste er, det at Jerup Skole, som blev nedlagt tidligere i år, er nævnt som kommende modtagercenter for Asylcentre.
Det kan vi i DF ikke stemme for, hvis man vælger at behandle det politisk. Indtil nu har vi som byrådsmedlemmer intet hørt.
Frederikshavn har ikke økonomi til at modtage flere flygtninge, uden det vil betyde yderligere besparelser for kommunens borgere og ringere serviceniveau for børn og ældre.
Byrådsmedlemmerne i Dansk Folkeparti i Frederikshavn vil ikke acceptere flere besparelser på baggrund af flygtninge og vil straks gå videre med sagen og forelægge den for politikerne fra DF på Christiansborg.
På vegne af Dansk Folkeparti Frederikshavn byrådsgruppe og bestyrelse:
Carsten Sørensen, Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, medlem af Økonomi- og Arbejdsmarkedsudvalgene, beskikket medlem af Ankestyrelsen (AST) og Næstformand Dansk Folkeparti Frederikshavn Lokalforening.